1946-09-18

18-9-46.
Käreste Carl-Henning
Tak skal Du have for Dit rare Brev. Det var södt af Dig at skrive, jeg synes altid, at det er saa hygge-ligt at höre lidt om, hvad Du har for Dig. Ja, jeg er virkelig glad over jeres Billeder, ikke bare dem, jeg ejer selv. Du spörger, hvordan jeg kunne holde ud og bo hos jer. Käreste, jeg nöd det. Du skal tänke, hvilken afkobling, det var for mig, at for en Tid befinde mig i en anden Milieou, og föle mig fri. Og alt som var at se, jeg gik gennem jeres Billed fraan borde to og tre Gange, saa Else til sidst var helt udmattet. Jeg haaber ikke, at Du har noget imod det? Du skal tänke, jeg har jo ikke så ofte Lejlighed at se jeres Ting, saa jeg maatte jo passe paa Tilfäldet.
Nu maa jeg skynde mig at önske dig til Lykke, mens jeg husker det. Jeg haber at du bliver fejret or-dentligt. Og at Du har faaet Pakken? Else havde givet mig Instruktionen, om, hvordan det hele skulde ordnes og fordeles, men jeg er ikke sikker paa, at hun helt skulde have väret tilfreds, jeg tror hun havde ordnet det lidt kunstfärdigere. For resten er det länge siden jeg hörte fra hende, men hun har vel fuldt at göre med at male. Haaber hun har bedre Vejr, end, hvad vi har her, for det er noget rent deprimerende med den evige Regn. Det er virkelig fint, at I er indbudt til Oslo, og hvor vilde det väre fint, hvis I ogsaa kom hertil, saa fik de noget se paa, alle Suspotterne her, som skulde faa dem at spärre Öjnene op – og maaske vaagne. Jeg har lige haft Besög af Gutte og Horn og en söd norsk Veninde til dem. De boede bare her et Par Dage, siden fortsatte de til Stockholm. Det var morsomt at have dem, siden vandrede de af Sted og näste Dag kom de til Stockholm, hvor jeg havde varskoet en gammel Veninde til mig, som saa gav dem Husly et Par Dage. – Som Du vel nok er klar over, er jeg en ret urolig Själ, som egentlig altid helst vil väre der, hvor jeg ikke er. Og som altid ellers länges jeg til Danmark, til Frihed og Selvständighed, men jeg skulde nok väre lige-saa vidrekommen, hvis det, mod al Formodning, blev en Kendsgerning. Imidlertid haaber jeg paa, at jeg skal kunne komme ned nogle Dage til Höstudstillingen. For resten gav jeg Else 15 Kr at ind-betale, naar hun kommer ned, at jeg kan blive Medlem af Foreningen. Mest af alt, er jeg vanvittig spändt paa hvad Du har lavet i denne Tid, for det maa väre noget ganske overordentlig fint, det er jeg forvisset om, efter de Bornholmstegninger, kan det helt enkelt inte blive andet. Jeg läste i Poli-timen, at Morten og et Par til, af jeres Venner, skal til Paris, tänker Du ogsaa pröve det, naar der bliver en ledig Plads, eller er Du ikke interesseret? Jeg troede ellers, at Asger skulde väret af Sted, han tale jo ikke om andet i Foraaret. Jeg tänkte bede Wedels hjem en Aften i näste Uge og kigge paa Tingene, der er jo lidt mere at se, siden de var her sidst, det var i Vinters. Jeg lovede Elna, at forklare visse Udtalelser i hendes Bog fra dem, at det skulde väre Asger, som laa bagved, og egent-lig er det jo ogsaa rigtigst, at de faar det at vide, men paa den anden Side er jeg nu alligevel lidt urolig for, at det bliver mig, som faar sidde imellem. Naa skidt. Nu mange mange Hilsner til Dig og Ungerne.
hengivne Rikke