Else Alfelt og Carl-Henning Pedersens arkiv
1959-10-30
Afsender
Carl-Henning Pedersen
Modtager
Else Alfelt, Kari-Nina Pedersen
Dokumentindhold
Brevet er skrevet af Carl-Henning Pedersen til Else Alfelt og Kari, mens han opholder sig i Bovlund. Brevet er præget af både praktiske overvejelser om huset og glæde over stedet.
Carl-Henning fortæller glædeligt, at han har modtaget to breve fra Else på én gang. Han giver sin fulde opbakning til købet af den kakkelovn, som Else og Kari har udvalgt. Han beretter om en skorstensfejer, der har rådet ham til at fyre lidt i kakkelovnen hver dag for at beskytte skorstenen mod fugt og nedbrydning.
Han beskriver de seneste dages stormvejr ved Vesterhavet som storslået og fortæller, hvordan han flere gange har tænkt, at Else havde valgt husets beliggenhed helt rigtigt. Han er dybt betaget af udsigten over havet, himlen og landskabet og bliver mere og mere overbevist om, at stedet er værd at bevare. Selvom huset kræver reparationer, ser han et stort potentiale i det.
Carl-Henning nævner også nogle mere hverdagslige begivenheder. En mus, som havde spist af giftkornene på loftet, er død, og han har begravet den. Han fortæller desuden, at han ikke har malet meget den dag, men har arbejdet lidt på en mosaik. Der har været så stille at han fik hovedpine af det, men ikke mere end snaps kunne hjælpe.
På kunstfronten skriver han, at De Jong er interesseret i priser på et par akvareller og to ældre tegninger. Resten af værkerne vil De Jong tage med til København, når han ankommer den 20. november sammen med Theo Van Wolvecamp. Dette peger på igangværende salg eller formidling af Carl-Hennings værker gennem hans internationale netværk.
Om husets fremtid foreslår Carl-Henning, at de foreløbig begrænser reparationerne til de cirka 3.000 kroner, der er tilbage af hans Guggenheim-pris. Han håber også, at Lasse (Lars Aakirke) kan hjælpe med praktisk arbejde den følgende sommer. På trods af usikkerheden omkring elektricitet mener han, at familien bør holde fast i Bovlund. For ham opvejes manglerne af stedets fred, friske luft, store himmel og udsigten over havet.
Brevet afsluttes med kærlige hilsner og en varm bekræftelse af familiens fælles drøm om stedet.
Transskription
Bovlund – Fredag eftermiddag – 30. Okt. 59.
Mine elskede – Flot – to breve på en gang. Jeg gik hen og bar stakit-brænde ind i skuret – sa den gamle postmand kom op ad vejen på sin cykel – Jeg troede ikke han havde noget til mig – så stod hans cykel alligevel op af huset – og han havde været inde i Køkkenet og lagt brevene. Er der noget til mig sagde jeg glad og overrasket da jeg kom med brænde i favnen – Ja to breve sagde han stolt – Køb den flotte kakkelovn og få den sendt op til murermesteren eller leveret til ham – Strengt taget kan vi vel selv lægge de klinker – selvom der er et problem med panelet – ellers en det en god ide. Der var en skorstensfejer her i går – Om jeg da ikke fyrede i den kakkelovn – for skorstenen ville blive ødelagt ellers – regn og sod – om jeg da ikke bare kunne varme skorstenen op engang om dagen med morgenavisen – Ja sagde jeg – og har fyret lidt i går og i dag. At den gamle kakkelovn varmer godt – det er rigtig nok.
Jeg skulle have bestilt lyntogsbillet til Mandag eftermiddag, med Vesterhavet – Rigtignok fik jeg ikke selv forbindelse til Bonnet Station i går morges med Bjerre ringede og bestilte senere.
Ah bliver det ikke lidt sent og hente mig – Kari skal jo op i skole næste dag – så det behøver I ikke – Lig i bare i sengen og sov til jeg kommer hjem og vækker Else – I skal få Kys alligevel.
I dag er her komplet stille – så det er helt underligt. Jeg tror ligefrem at jeg havde noget hovedpine af det her over middag. Jeg har da heller ikke malt i dag – andet end skrabet noget ud – det bedste selvfølgelig – som Else har haft parkeret har jeg haft porteren har jeg haft snapsen – det har sandelig også tømt godt i den.
De foregående stormdage – hvor var her flot – jeg måtte flere gange når jeg stod oppe ved Borups sten – sige til mig – hvor har Else valgt stedet rigtigt – noget mere pragtfuldt sted kan man være – Så vidunderlig et hav – og så storslået et syn ud over det – fra hvor man bor – det er ikke noget man finder hver dag. Så når vi efterhånden får gjort noget ved huset – så er det et pragtfuldt sted.
Musen er død – Det var en stor smuk mus – Da jeg ryddede op inde i skures – for at brænde papiret – lå den der på siden – Om der så er flere vil jo vise sig – men det må der være – Det er så den der har spist af giftkornene oppe på loftet – Jeg gravede musen ned med spaden – Den troede endda den boede her.
De Jong ville høre om en pris på et par af akvarellerne – og på de to gamle tegninger. Resten ville han tage med til København når han kom den 20. Nov. Sammen med Wolvekamp.
Jeg siger det til Tømmeren – bræddebeklædning på langs – og så brede brædder som muligt – og af gran.
Jeg mener at vi i første omgang skal stile efter at få repareret for de 3000 der er tilbage af Guggenheim – Hvad vi så ellers kan lave vil vise sig. Får vi Lasse med op til sommer er der jo meget vi kan lave – Jeg syntes foreløbig vi skal holde fast ved Bovlund – Selvom det med ”el” ikke går i orden - en hytte ved havet er nu godt – og vi kan vel altid leje eller købe noget i nærheden – såfremt det bliver nødvendigt med et skur. Foreløbig er her så meget himmel og frisk luft her – og vi har ikke brug for andet – og fred er her også – og et milevidt udsyn – Vi bor på bakken – som vores datter siger, hvad kan vi forlange mere – Nu kys i to elskede -jeres.
