Menu

Else Alfelt og Carl-Henning Pedersens arkiv

1952-10-13

Dokumentindhold

Henning takker Else og Kari for deres brev og fortæller, at vejret i Sydfrankrig er blevet køligere og regnfuldt. Bjergene omkring Auribeau er skjult i tåge, men han nyder fortsat omgivelserne, især aftenerne under den klare stjernehimmel. Han beskriver naturen poetisk og fortæller, at han har givet stjernebillederne sine egne fantasifulde navne som "flagermusen", "den flyvende hund", "oksen og to kalve" og en hest, som har afløst Karlsvognen.
Han beskriver også landsbylivet og nævner den lokale præst, en ældre pater, som han har observeret både i kirken og under dagligt arbejde. Særligt husker han piger på Karis alder, der sang i kirken.
Henning er glad for at høre, at hans billeder hænger godt på udstillingen i Malmø, men han er samtidig usikker på sine aktuelle arbejder. Han føler sig lidt gået i stå kunstnerisk og er kritisk over for både sine malerier og akvareller. Han overvejer at lade billederne hænge et stykke tid, før han beslutter sig for, hvordan de skal viderebearbejdes.
Brevet afslører også en vis ensomhed. Han savner samtaler og overvejer, hvordan det ville være at kunne tage ind til København, selv om afstanden naturligvis gør det umuligt. Han bemærker, at han mangler mennesker at tale med, selv om han forsøger at finde glæde i de små ting omkring sig.
Kunstnerisk er han optaget af forholdet mellem natur og figurer. Han fortæller, at hans billeder næsten alle bliver til træer og landskaber, påvirket af de grønne sydfranske højder. Dog er han begyndt på et billede med mennesker, hvor en af figurerne pludselig kom til at ride på en gul hest. Han spekulerer humoristisk på, om figuren måske forestiller landsbyens præst.
Han følger fortsat nøje med i familiens og kunstverdenens begivenheder hjemme. Han lykønsker Kari med nye bukser og frakke, spørger til Vibekes bidrag til Kunstnernes Efterårsudstilling og interesserer sig for kataloget fra udstillingen i Malmø.

Transskription

Mandag Okt. 52
Kære Else og Kari. Tak for brevet i dag. Det er heller ikke særlig varmt her. I dag små-regner det. Og bjærgene er væk i en tåge. De sidste aftener har her ellers været så stjerneklart. Her er også meget smukt at gå rundt i mørket. Træerne får den smukkeste karakter. Urørlige væsener, der står og venter. Jeg har givet de fleste af stjernebillederne nye navne. Der er en flager-mus, en flyvende hund. Oksen og to kalve – Store bjørn er blevet til en hest – det synes jeg er bedre – den har sådan en høj slank hals. Så er der en knæler, et skib kan jeg ikke rigtig finde frem til. Jeg ville gerne ha’ et skib på himlen. Præsten her er en meget sjov fyr. En ældre grå-hvid-skægget pater. I går søndag eft. kørte han brænde hjem. Han sad oven på hesten, og havde ikke sin kjole på – som han ellers render rundt i. Forrige søndag var jeg i kirke. Men det var ikke så spændende. Det sødeste var en hel del piger i Karis alder der sang for og som sad foran.
Jeg er glad for at mine billeder hænger smukt i Malmø. Kataloget og Årstiderne har jeg ikke fået endnu. Fine Kari. Til lykke med dine nye bukser og frakke. Jeg skulle faktisk ha’ haft en rulle lærred til for at komme rigtig videre. Ikke fordi dem jeg har malt er gode, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved dem i øjeblikket. Nu vil jeg lade dem hænge i nogen dage og se dem an. Jeg har til formiddag set på de akvareller jeg har lavet – men de ser ikke særlig gode ud. Nu vil jeg begynde på en frisk, med dem. Jeg kunne godt en gang imellem ha lyst til at tage ind til byen, altså til København – men det er jo lidt langt, lige som da jeg var oppe i Asserbo. Jeg savner nogen at snakke med. Ah, det er måske i dag – hvor jeg synes jeg er gået lidt i stå. Jeg havde ellers nogen myrer jeg fodrede oppe på kirkepladsen. Til gengæld for de mange jeg slog ihjel nede i Ravello. Klokken slår tolv – to gange. Jeg havde drukket 10 flasker rødvin de første 14 dage. Jeg gad vide om det er præsten jeg malte i går. En af mine personer, kom pludselig op at ride på en gul hest. De andre ser så sørgende ud.

Hvad har Vipse sendt ind til efterårsudstillingen?
Nu de kærligste hilsener og Kys
Jeres Henning

På en side for sig selv, er følgende skrevet:
Fra Sydfrankrig:
Billeder kan gøres på mange måder. Mine her, bliver næsten alle træer i landskaber. Men dog også et enkelt skib i natten, og et med to røde tårne. Det må være de her grønne højder med træer der gør, at jeg stadig maler det. Men i går aftes har jeg tegnet et op med personer men det skulle ikke undre mig, end at det også forvandler sig til grønne træer.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Auribeau, Sydfrankrig
Danmark

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Arkiv M1.