Else Alfelt og Carl-Henning Pedersens arkiv
1952-09-22
Afsender
Vibeke Alfelt
Modtager
Carl-Henning Pedersen
Dokumentindhold
Brevet er en fødselsdagshilsen fra Vibeke Alfelt til der opholder sig i Dolomitterne, Italien september 1952.
Vipse fortæller, at hun og Lasse er på besøg i København i anledning af Elses fødselsdag og skal blive til søndag. De har givet Else to hjemmelavede smykker, skåret i moseeg og udsmykket med kobber, tinglas og fine sten, som Else blev meget glad for. Derudover fik hun også chokolade.
På Elses fødselsdag var selskabet i biografen og så filmen Floden i Dagmar Biografen, som alle syntes var rigtig god. Dagen efter deltog de i en ferniseringsfest sammen med Marta og kunstneren Rytter, der havde udstilling hos Birch i Vejby.
Brevet afsluttes lidt hastigt, fordi Else mener, at det bliver for dyrt at sende et længere brev. Derfor skriver Else videre på næste side. Vipse sender endnu en fødselsdagshilsen og et fødselsdagskys til Henning.
Transskription
Kære Henning (Dolomiti tilføjet med CHP skrift)
Først fint Tillykke på din Fødselsdag håber at du kan fejre den fint der hvor du er.
- Lasse og mig er jo her inde i København, vi kom på Elses fødselsdag og skal blive til Søndag, vi gav hende 2 smykker, vi selv har skåret ud i moseeg, og med kobber og Tin glas og fine sten i, hun syntes de er meget fine og så fik hun også et stk. schokolade af os om aftenen på Elses fødselsdag var
vi i biografen og på den film der hed ”floden” - inde i Dagmar, den var meget god syntes vi både Else, Lasse Kari og mig, i går var vi til ferniseringsfest med Marta og Rytter. Rytter har jo udstilling hos Birch – oppe i Vejby - du kan huske den sorte mis som vi havde - den er død - og nu har vi fået en anden en der er rød og hvid og den er vældig sjov – nå nu siger Else at det er dyrt at sende så meget så det er nok denne gang hun skriver jo på den næste side; nå min Tillykke Henning Far fra Vipse og fødselsdagskys
Fakta
PDFDansk
Brevet er skrevet i anledning af Carl-Henning Pedersens fødselsdag d. 23. september 1952.
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Arkiv M1.
