Else Alfelt og Carl-Henning Pedersens arkiv
1967-05-26
Afsender
Carl-Henning Pedersen
Modtager
Else Alfelt
Dokumentindhold
Carl-Henning Pedersens femte brev til Else Alfelt og Kari-Nina Pedersen under deres rejse til Japan.
Henning takker for kort og brev fra Japan og fortæller, at han havde været bekymret, fordi han ikke havde hørt fra dem i længere tid. Han er samtidig stærkt optaget af sit store keramiske udsmykningsprojekt til Angli fabrikken in Herning. Han har netop været på sin anden tur til Düsseldorf/Ratingen, hvor de første 80 keramiske plader er blevet brændt med et godt resultat. Arbejdet skrider hurtigere frem end forventet, og han rejser frem og tilbage til Tyskland næsten hver uge for at male nye sektioner.
Han har haft besøg af bygherren Aage Damgaard, som er overrasket over hvor hurtigt udsmykningen skrider frem. Han er tilbageholdende med både at bestille alle 1.200 keramiske plader på én gang. Carl-Henning Pedersen ønsker ikke at aftale honorar, da han er bange for det fjerner hans fokus fra arbejdet. Samtidig ønsker Damgaard at låne værker til sin 50-års fødselsdag, men Henning afviser ønskerne, da han er fuldt optaget af arbejdet.
Brevet rummer også en længere omtale af den omdiskuterede Kinarejse arrangeret af Ellinger. Mange af deltagerne er kommet hjem utilfredse og kritiske over for både rejsens indhold og Ellingers rolle. De havde forventet indblik i Kinas kultur, men oplevede i stedet fabriksbesøg, politisk propaganda og en dramatisk episode med rødgardister. Henning refererer med interesse til den efterfølgende offentlige debat.
På kunstfronten fortæller han om henvendelser fra Siri Derkert i Stockholm vedrørende værkerne Den grønne Klode og Danseren, samt en invitation til den anden internationale tegneudstilling i Darmstadt. Det får ham til at genoptage arbejdet med tuschtegninger på rispapir.
Derudover skriver han om mere hverdagslige forhold: køb af nyt tegnepapir, nye vandresko og modtagne postkort fra venner på rejse i Tunesien. Han nævner også en tilspidset international situation mellem Israel og Egypten ved Sinai-grænsen.
Henning kommenterer de papirprøver, Kari og Else har sendt fra Japan, og vurderer, at de er for små og ikke helt så gode som det papir, han tidligere har arbejdet med. Han vedlægger forskellige prøver til sammenligning.
Han fortæller at han netop har modtaget to eksemplarer af Firenze-mappen. Firenze-mappen blev lavet til Firenzehjælpen, efter den store oversvømmelse i Firenze i november 1966, hvor mange kunstværker og kulturgenstande blev beskadiget. De nordiske lande vedtog, at lave en indsamling til hjælp for restaurering og genetablering af de beskadigede værker, hvorfor bl.a. denne mappe blev til. Carl-Henning Pedersen bidrager med et litografi i denne mappe.
Til sidst nævner han, at han har spurgt ind til Damgaards møde omkring Carl-Hennings ønske om et museum til hans værker, mod at forære 1000 af sine egne værker. Dangaard fortæller om et møde hos Hans Juul Sølvhøj i efteråret. På det tidspunkt var Sølvhøj Minister for kulturelle anliggender. Damgaard fortæller at eksperterne mente, at man ikke kunne acceptere gaven, fordi det ville skabe præcedens for, at andre kunne kræve museer oprettet omkring deres egne donationer.
Brevet afsluttes med varme hilsner og stor forventning til, at Kari og Else snart skal opleve Fujiyama/Fuji-bjerget på deres rejse i Japan.
Transskription
6. brev til Tokyo Grundtv: 26. Maj 1967.
Elskeder – Kære Kari og Else. – Tak for kortet med Templet fra Kyoto og brevet fra den 23. maj. Begge dele fik jeg i går. Kortet har vel ligget her i entreen et par dage. – Ja, det var sandelig længe siden i hade skrevet. – I Søndags herhjemme blev jeg helt urolig – de er blevet væk i Japan – I må huske min hjerne er noget vild. – Jeg ringede til Vipse – hun havde heller ikke hørt noget, ”men de er jo nu så langt væk – det er kun fra Tokyo brevene når så hurtigt frem”. – Jeg kom jo hjem i går morges fra min 2. Düsseldorf tur. Tænk alle 80 første plader var brændt fint i ovnen – Jeg har nu kun set en fjerdedel lagt ud – men ovn mesteren sagde, at ”die farben leuchtet”, det er jo det vigtigste. Og så malte jeg Onsdag nok 14 meter. – Som er gået i Ovnen i dag – og på Mandag rejser jeg den 3. tur derned, pladerne lægges ud om Tirsdagen, og om Onsdagen maler jeg – og sådan kan det måske gå indtil det er overstået.
Damgaard snakkede jeg med sidste Fredag, da han var herhjemme en halv times tid. De var jo noget chokerede over hvor hurtigt det går. Og de er ikke meget for at afgive bestillingen på alle 1200 plader på en gang før de har set hvad det er jeg maler. Det skinner i hvert fald igennem. – Om han Kunne få de første 80 plader hjem – nu – næ, det Kunne han ikke – for dem skulle jeg bruge når jeg malte videre. Om jeg Kunne låne ham 10 malerier til at hænge i hans Kantine – til hans 50. års fødselsdag – hvortil vi er inviterede den 17. Juni – næ, det kunne han ikke. – Jeg kunne ikke have mere i hovedet. – Og hvad med mit honorar – ja, det var det for tidligt at tale om endnu, fordi - da han jo ikke Kunne betale mig hvad mit billede var værd – så ville en eller anden aftale kun virke sjenerende på mig - når jeg malte. Nå jeg ringede så med ham igen nede fra Ratingen – og da de 80 plader var i orden.
Og da jeg sådan set ikke behøver dem, jeg maler nemlig en bane med en anden farve end stykket – så det bliver en billedfrise, så kan jeg nemlig også variere hvert stykke på de 14 meter, med de muligheder jeg har – og der er ingen problemer med fortsættelsen, når jeg nu kun kan komme til at male en gang om ugen.
Så jeg lod ham få de første 80 plader, han skulle så sende en bil ned efter dem. Ellers har jeg aftalt at Keramag sender pladerne med deres biler, de kan tage ca. 300 plader.
Om jeg kom til fødselsdagen – ja nu skulle jeg se, - om han Kunne låne de 10 billeder, næ, det Kunne han ikke.
De 19 rejsende med Ellinger er kommet hjem fra Kina. Vild forvirring. Ellinger bliver af en af delta-gerne kaldt for ”en gammel nar, som kun er ude på at hyppe sine egne økonomiske interesser og beskytte sine forbindelser i den Ki. ambassade. ” Ellinger havde forelagt en skrivelse om, hvor vellykket rejsen havde været, og næsten alle
har protesteret! – En journalist havde sagt et eller andet om, at i Danmark kunne man kritisere alle ledere, også Mao, hvis han var i Danmark. Dette var blevet opfattet som en Kritik af M. – og 200 rødgardister havde truende omringet gruppen i over to timer. Der er kun en i rejse Selskabet der mente at det ikke var farligt at rejse i Kina i dag, fru Ida Juel Jensen, hun mente episoden skyldtes en oversættelsesfejl!
De fleste af rejsedeltagerne havde været gamle damer, der følte sig snydt, de havde taget til Kina ”for at studere den gamle kultur – og havde kun fået fabriksbesøg og indoktrinering”. De var blevet tvunget til hele dagen at synge ”Østen er rød – og læse i M.s bibel. Overskrifterne hedder ”Opgør efter Kinarejse”.
Fra Derkert i Stokholm har jeg fået et kort ”hvordan med den grønne Klode”, er ”Danseren” også ”står udenfor diskussion”! – Ligeledes har jeg i går fået en indbydelse til en tegneudst. i Darmstad , indbydelsen var sendt til Moderne Museet, om de ville sende den videre. – ”Den II
5/
internationale tegneudstilling” havde fået mit navn af en Dr. Schmalenbach i Düsseldorf .
Jeg må jo have også en ny tegning – så jeg begyndte allerede i går at tegne med tusch på det rispapir jeg havde liggende. Men jeg har jo fået penslen ind i hånden, og tusch og pensel er svært. – Tak for prøverne, de kommer lige til pas. – For på dem må jeg jo prøve med pen og tusch. I går, efter at jeg havde været i bad, var jeg inde i hvælvingen og købte en pakke karton og 10 stykker rispapir, der kan blive 40 normale tegninger. 2,10 Kr. koster papiret stykket, altså 50 øre pr. tegnestyk. – Så tog jeg en taxi hjem med det, og kunne lige nå posthuset, klokken var fem, og hente min apanage. Så tog jeg en bus ind til Vandkunsten, og købte et par ganske almindelige vandresko, som jeg tror jeg befinder mig godt i. De andre suppede jeg i, - og kunne næsten ikke gå med. Og nede i Ratingen går jeg jo den dejlige tur ind til byen og ud igen til hotellet, en tur på 3 kvarter.
6/
Fra Herdis og Dahlmann Olsen, har vi fået en hilsen på et kort fra Tunis, Kairouen . – Jeg mødte Werner Jacobsen igår, da jeg lige havde købt sko – og stod og snakkede lidt med ham om Söder-bom.
- Mellem Israel og Ægypten er der krise. F.N. har måttet trække sine vagtposter tilbage.
Begge lande sender store troppestyrker til grænsen ved Sinai.
Jeg har nu prøvet og tegne på de små prøvelapper I sendte mig – de er jo ikke så gode – som også Else mener, som mit gamle. – Af det sender jeg en prøve med, det der står 1953 på. Jeg sender også de andre med, så I kan sammenligne. Hvis tallene, Kari har skrevet 24 x 33 er papirets størrelse, så er det for småt! ¼ ark – skal måle mindst, - 30 x 45 – det er min almindelige størrelse og er også størrelsen på de ark jeg købte i går i Hvælvingen. De er ikke så fine som det gamle, men kan bruges. Blot er der taver i det. Som man ikke ser, når der er tegnet.
-Fra Firenzehjælpen har jeg fået 2 mapper , - det ser nydeligt ud. Der var en pressevisning på dem i Mandags – og noget i avisen Tirsdag
Fra Kr. Tygesen i Tønder, har jeg fået nok et brev – om jeg er hjemme den 2. Juni – det passer vist lige med at jeg er kommet tilbage fra Düsseldorf. - Jo, jeg spurgte Damgaard ”hvad skete der egentlig på det møde i efteråret hos Sølvhøj ”? – ”Eksperterne” var gået imod ”gaven” med den motivering, at så kunne jo hvem som helst komme rendende med gaver og ville have et museum! Så for ”konsekvensernes ”skyld kunne man ikke gå ind for ideen!. Om jeg ikke havde fået brev om det, sagde D. – Næ.
Ja, Elskeder – nu må jeg ned og købe noget mad, klokken er et kvart i et – og så sender jeg nu fra postkontoret på Gl. Kongevej jer tusind kys –
det bliver spændende når I får Fujama at se !
Kys kys kys – jeres
Henning
Fakta
PDFDansk
Stemplet 26.5.67
Carl-Henning Pedersen
Grundtvigsvej 8 B4 V.
Copenhagen
DENMARK
ELSE ALFELT PEDERSEN
POSTE RESTANTE
CENTRAL POST-OFFICE
MARUNOUCHI 2 – CHÔME
CHIYODAKU
TOKYO JAPAN
Robert Dahlmann Olsen
Aage Damgaard
Siri Karin Derkert
Ellinger
Hans Juul Sølvhøj
Werner Schmalenbach
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Arkiv M1.











