Menu

Else Alfelt and Carl-Henning Pedersen's archive

Vinteren 1963

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Else

Ja så må jeg sende jer en lille hilsen – jeg har lagt Kalkerpapir under brevet – så I kan få et vær – er der forår i Paris – I Rom ser vi at det er snevejr – men det holder vel hurtigt op – der blev sagt at Italien havde ikke i de sidste 70 år haft så meget sne – i dag i Tibirke skinner solen – men der er frost Kl. er 8. morgen – Marianne er lige kørt til skole – Lars skal til møde på Grønningen – den skal vist lukkes taler de om – vor udstilling i Eskildsens[kan ikke læses] er udsat på grund af Strejken i Sverige – men Lars skal have en lille tegneudstilling inde i Galleri Morten nu i April – ellers maler vi – og har fået orden i vore tegninger og litografier – vi har købt en kæmpe reol ned til det mellem-ste rum – så den er vi glad for – den er af stål – og er 2 m høj – bred 80 cm – og dyb 90 cm – så i kan se der kan ligge mange ting på de 6 hylder – Kl 10 kommer der en mand – vi har købt en hel gris – og så skal vi have den pakket ind i stykker til fryseren – så der bliver noget at gøre – men så er der også mad af forskellig art til lang tid – det var et godt tilbud. Ja og så var vi hos Koplerne til middag – det gik hyggeligt – der var nogle vi også kender, så det gik fint – vi var ved at skulle hjem – men opdagede at der var noget islag – og de tilbød os at overnatte – så gik vi alle ned i deres køkken og fik pølse ost og øl – og næste morgen kl. 8 spiste vi morgenmad og var her hjemme kl 9 om morge-nen – lørdag – og det var da fint vejr – og vi skal hilse –
her i mit atelier har jeg sat de hvide stole fra Altanen ind – det er bedre – de røde var så grimme i rummet syntes jeg – og Marianne og Lars troede vi havde fået nye stole – de havde været ude i haven den ½ time – mens jeg byttede om – Elses brev må nok ligge et par dage – for jeg kan altså ikke finde ud af den adresse – jeg har kigget i gamle kort – men kan ikke finde den – men så hvis jeg aflevere lidt indtil da – kan jeg jo skrive videre – men Hennings brev bliver sendt i dag – på lør-dag skal vi til middag hos Klint kl. 6.30, det er nu mere hyggeligt når det er lige i nærheden så kan man gå en tur i Lundene lige inden, de har spurt så tit om vi snart kunne komme – og ville først in-vitere andre når vi kunne – så det kunne blive selskab som fru Klint sagde – men så blev udstillin-gen i Eskilds[kan ikke læses] – der havde vi ellers hvis vejret var til det have kørt op og se på den lørdag – det er helt fantastisk vejret i dag – jeg var lige nede ved Hestene – og hvis man står i læ – tror jeg næsten man kunne blive solbrændt – og Fuglene synger og flyver rundt og samler strå i volden – nå nu ikke mere til Henning denne gang – jeg vil hente Politiken og lægge brevet i – nå jeg ser at der er en hel side til bag på – så skriver jeg lidt videre. – Jeg fik aldrig fortalt om disse blå Tegninger – ”Olie på papir” men her kan jeg jo gøre det – først gør jeg papiret vådt med Terpentin og lidt linolie sammen – derefter tegner jeg med sort olie farve – og når det er tørt – tager jeg et glas – og ryster terpentin og farve sammen – helst laserende farve - den der hedder Rosa [kan ikke læses] er også god – og det hælder jeg simpelthen over det hele – og løfter papiret op så det ren-der af igen – læg endelig Avis under – det sviner fantastisk – særlig Hiliogenblå – men papiret er bedst hvis det er sådan noget i ved man bruger til litografier – det vil sige lidt sugende. Nå det var det – kan i nu havde det godt – den ene i Rom den anden i Paris – her alt vel og Kys fra jeres Vipse

Lars hilser også mange gange til jer – og siger ønsk dem godt ophold – jeg skriver en anden dag igen.

Facts

PDF
Letter

Dansk

Tibirke

Rom, Paris

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, arkiv M1