Else Alfelt and Carl-Henning Pedersen's archive
1953-09-27
Sender
Else Alfelt
Recipient
Carl-Henning Pedersen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Søndag i Venezia – Karis Fødselsdag d 27. Sept 1953
Kære mine to
Kari og Henning –
Nu er jeg i Venedig for anden Gang og har med stort Besvær fundet et Hotel – jeg har Indtryk af at det er besat / hen samtidig en ubehagelig Fornemmelse af at blive afvist fordi jeg er ene Dame – Og det er sindsyg dyrt c1700 Lire bare for at sove – men varmt vand er her og det nyder jeg vasker mit Tøj og hvis jeg kan blive, vasker jeg også Hår / Jeg tænker det er en Forretningsrejse og må så tage det sådan, og til Gengæld tjene det ind ved at bo på Vandrehjem – 300 Lire gav jeg for to Nætter i Ravenna – Der har jeg lige været, og henter lige fra Stationen da jeg kom hertil et Brev fra jer, Tak for det - det er morsomt at høre om jeres Mosaikker og jeres Erfaringer – I Ravenna gik jeg på Skolen for Mosaik og sad lidt og så på Teknikken et par Timer / Det er rigtigt som du skriver, at Pudsen selv går op og imellem Stenene og de sætter dem så tæt som muligt, det går rask men det sætter ikke større stykke Puds op end, jeg har ingen Mål her men regner med c 25 – 30 i højden og det halve i Bredden – så en Fidus de giver Pudsen en Farve for eks. skulde den være helt blå grund, da havde de, en blå Farve de lige penslede over stykket af Puds, inden de satte stenene i, nok en Ting de havde en Beholder med Vand, den kunde forstøve det, eller sprøjte det i en fin dusch over det de lige havde sat og Bunden hvor de lagde det nye Pudslag, sådan at det holdes fugtigt lidt længere – altså meget lille stykke af Gangen af Puds, det er vigtigt – det var Proffessoren på Skolen der arbejdede så det er Experter jeg ha set i Arbejde – Værktøj, Kile slået igennem en Tintallerken så den opfanger splinter og Smuld det var praktisk med den – og en Pincet – en mindre Knibtang de kunde nippe (Hjørnet af med – evt. bide et lille stykke af med) Hammeren – en murerske (tegnet en murer ske) ikke for stor – en Palet for Pudsen af Træ med Skaft – kan måske købes (tegning af en Pudstager?) en lille smule støre el. måske af størrelse som Pudslaget der sættes op - Pudslaget forekom mig tykke end jeg havde tænkt det skulde være stadig intet mål, men mindst 1½ cm, måske lidt mindre - jeg kan ikke sige uden jeg ser et Pudslag / Jeg fik at høre, at på Murano findes det største udvalg – flere Tusind Nuancer / hos Orsoni var jeg, men jeg var lige ved at tabe Modet, Gul – det han har er alt for rødt og dyrt 2000 Lire for Kiloet - imorgen Mandag tager jeg til Murano og ser hvad jeg kan få der og høre om Priser – Jeg kan glæde jer begge med at Ravenna Udstillingen kommer til København fra Gøteborg – den 24 December skulde den åbne i København og vare i 3 Mdr – efter hvad Proffessoren for Skolen sagde – jeg spurgte hvilke Organisationer der ordnede den det vidste han ikke sikkert men han mente den skulde Udstilles dels i Kunstindustrimuseet, Nationalmuseet og Kunstindustrimuseet – 60 Nr. skulde med – prøv at høre om det er sikker den kommer et af stederne el. må vi i Arbejde /
Så Mosaikkerne S. Apollinare in Classe det vare de dejligste – jeg var der tre Gange - selve Rummet er også uendeligt smuk – Batisteriet var også meget smukt i Loftet, men havde jeg ikke set mosaikkerne hernede, vilde jeg ikke have haft noget ud af det – det bliver bedre med min mosaik man kan komme nær og føle på / Men i stedet for at få mod tager man det en smule ved at se – den materiale Mængde de har haft – for stadig gælder det Variation – Variation – og så en Ting til der er en hel gal belysning på min Væg, det skal være indirekte Lys – det direkte gør flader der er helt misforstået, og misforstået med ensartet Lys – alt skal ikke lyse lige meget – jeg taler stadig om det skupgale elektriske anlæg måske kan man nøjes med at male Loftet i en eller anden Farve – Jeg var ellers på en Bjærgtur den sidste Dag i Briol, bagasjen var sendt med og vi skulde af sted Mogensen og jeg ned af Bjærget – men så var det så ærefrygtigt med Snehvide Bjærge i Østrig, Blå Himmel og Sol, og var Vejret ikke for varmt, så jeg fik ordnet at Heimia gik med, plus en amerikansk Pige og en Sweitzerinde, til Totensee en vidunderlig Tur, på Steder som i Lapland med Mys, da gik vi barbenede og rundt om, det ene hvide Bjærg efter det andet, mod de rødviolete Bjærge til den grønne To-tensee – vi gik Kl. 10 Formiddag og var nede Kl 7 Aften gik uafbrudt kun med hvil ved Søen mens vi spiste ved et lille Kapel hvor man skulde bede om gode Indfald – Kys mine to og min tredie med om i ser hende –
På forsiden af brevet, er der på hovedet skrevet:
Mange kærlige hilsener fra jeres Else og jeg tænker på min Skat der i Dag bliver 13 År – kys – kys – kys – store Fødselsdagskys –
Ikke adr her længere end til 30 sep altså post restante
Facts
PDFDansk
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Arkiv M1.



