1967-05-19

5. brev til Tokyo 19. Maj – 1967.

Elskeder – Hvordan har I det? – Jeg er hjemme igen! – Sendte I brev til Ratingen?
Det får jeg Mandag aften – hvor jeg igen har bestilt værelse på hotel Kronental, Hombergerstrasse. – Men skriv ellers ikke er dertil. –
Jeg maler sådan et billede på 14 x 4 mtr på en dag. Jamen, De sagde jo De ville være en uge om det ja op til fjorten dage, sagde de der bedriftsledere. Jamen, jeg sagde også at jeg arbejdede meget hurtigt – og det måtte de jo bøje sig for.
Turen gik i Mandags derned, nøjagtigt som den plejer, det var jo 2. pinsedag – men der var ingen der skulle til Hamburg – så jeg kunne have sparet min pladsbillet. Hotellet lå 3 km ud af en landevej fra sporvejssløjfen. Så jeg måtte tage en taxi – de er ikke dyrere end i Danmark – fik et udmærket rum, i en ny anneksbygning i stueetagen – vinduet vendte ud til en grøn græsplæne – en italiener var portier – fra Trastevere i Roma – ham snakkede jeg en aften med om kunst i det hele taget – han vidste ikke så lidt, selvom han bedst kunne lide det ”gamle”.
Hotellet kom til at koste ca. 20 DM pr dag incl. Morgenkaffe og procenter.
Næste Morgen, Tirsdag, vandrede jeg af vejen ind til fabriken – og det var dejligt at gå den tur – blot måtte jeg om eftermiddagen stå en halv times tid i tørvejr – selvom jeg havde den lille paraply med. Den har jo den fordel at den kan ligge i tasken. men bedst som man går svipser den sammen og vandet står ned om en. – Har I fået en smuk japansk paraply – eller er det bare noget de praler med – Har I set Fujama – mens I stod med paraplyerne over hovedet og så kalotten stige frem i tågen?
Pladerne var parate – det vil sige til eftermiddag – jeg lod dem sprøjte engoben og den hvide glasur på. Det punkt havde jeg jo frygtet – det havde været et større arbejde end at male billedet. Glasuren var klar – i nogle store blikspande med låg – og efter middag – jo først var der svære overvejelser – de ville stadig ikke tro – at jeg ville hele stykket lagt ud – og hvor skulle de få den plads. nu var det en gang udtalt nede i nærheden af ovnen – der hvor alle togene holder – ned mod vægen 30 cm at gå på – og til den anden side en tog med brændt gods – der var jo ikke meget plads at svinge penslerne. Og de plader – så længe de ikke er brændte, er de ret skøre. – Nå jeg fik lagt en flade af træstativer, med de der masonitplader over og lagt de 80 plader ud. Det så meget voldsomt ud, da de lå der – hvide – nogle havde en grønlig glasur – der også skulle blive hvid – hvorfor de ikke havde brugt den samme er ikke godt at vide – det vil jo vise sig når det er brændt.
I går lå pladerne og tørrede – og i dag skulle de i ovn. Mærkede bag på med tal 1-1, 1-2, 1-3, 1-4 og 2-1 o.s.v. mærkede med en kobaltstift. Når nu næste stykke skal lægges ud, skal jeg have en snor forneden – de kom nemlig ikke til at ligge fuldstændig præcis – af hensyn til den afskæring foroven. – Den vil komme til at foregå i Herning med en hård savemaskine – som svarer til en boremaskine, lidt større end den vi har.
Onsdag morgen mødte jeg på fabrikken kl. 7. – de begynder kl. 6 – og da de sidste plader var lagt ud – måtte jeg pænt begynde at male.
Jeg måtte jo slå nogle streger som jeg bedst kunne – og efterhånden arbejde billedet igennem først med kobalten – så med sort i den kobaltblå – så zitrongul – flaskegrønt og himmelblåt – imellem den kobaltblå.
Jeg valgte nu at starte med en rød-gul slags slyngværk på første bane – og på 20. bane – og hvis jeg fortsætter med det får jeg en række billeder i blåt afbrudt af disse rød-gule plader. At lavet noget fortsættende – som passer sammen er ikke muligt. Jeg ville aldrig kunne få rytmen til at passe – selv om jeg lod en bane ligge – og hvor skulle den ligge – nu mens brændingen foregår – næ det blive billeder på 14 mtr. længde – og det vil alligevel virke som en frise. – Men hvordan det røde-gule virker er jeg spændt på – jeg mener farven.
På Tirsdag skulle de næste 85 plader være klar. De fem plader til at skære i fjerdedele – til at ligge til foroven. Og godstoget skal væk – selv om det holder hårdt. Og derved får jeg også mere plads at røre mig på.