1952-09-26

Fredag 26/9-52

Kære Else og Kari.

Så var jeg idag inde i Cannes og hente min kuffert. Den stod der nok så pænt. Tolden spurgte hvorfor den havde stået der i 14 dage - og jeg sagde at jeg først havde været i Italien. De snakkede tysk der. Tolden kostede ingenting, men jeg måtte betale 300 frc, knap 6 kr. for at den havde stået der så længe til Jernbanen. Jeg er begyndt at vænne mig til mit loft og har fået tværet farve ud på det første lærred, hvorefter jeg gik ned og lagde mig til at sove 1 times tid, lavede the på nes. app. og sidder nu her ved Vinduet med udsigt ud over højderne.
Nedenfor spiller de kuglespil, det gør de sikkert hver aften. Når man kommer kørende dernede, er den lille by ellers nøjagtig som på kortet vi fik af Valentin måske rager kirketårnet lidt højere op. Af de små byer her er det absolut den som ligger kønnest, og jeg kan godt forstå Valentin, at da han kørte dernede, ville han gerne op og se hvad det var for noget. Når man går ned ad højden til den anden side, først gennem nogle smalle gyder og trapper, kommer man ned til en lille stille flod, der løber nok så fredeligt af sted. Der sad jeg i går og kølede fødderne. Men her er efterår også her, bladene begynder at visne, og jeg tror heller ikke at disse højder her er særlig frugtbare. Vinen jeg får til maden er en dejlig let vin. Man har hele tiden lyst til at drikke af den, så jeg må sidde og holde tilbage, ellers tror jeg at jeg drak en flaske til hvert måltid. Men det er kun en ¾ H.flaske. Nu skal vi efterhånden se om jeg kan male her. Men der går vel altid nogle dage inden man vænner sig til et sted. Inde i Cannes da jeg sad og ventede med min kuffert på bus, købte jeg et nr. af Arts. Deri stod hvem der deltager fra france af franske malere i Carnegieudst. i Pittsburg. Den begyndte med Appel! så Bazaine, Leger, Miro, Gromaire, Lapique, Singier, Da Silva, Pignon, Desmoyer og nogle andre jeg ikke kender, - ialt 28. Så er jeg begyndt at kikke i franskbogen, måske, når jeg ikke har andet end den og så James Joyce, at jeg så kan få lært nogen franske gloser. Det er jo lidt svært. Først skulle jeg snakke tysk, så italiensk og nu opfatte fransk, det er jo lige lovlig meget i løbet af 14 dage. Nu er det mørkt udenfor. Kl. har lige slået 7 på kirkeuret. Uret slår helt slag, to gange, sådan at man kan sige til sig selv, hvad var det klokken slog, så slår den en gang til.
Græshopperne rullefløjter nu det er mørkt. Og langt bort er der lyspunkter fra de små byer der ligger på de andre højder. Jeg var en dag i Varezza en lille badeby inden Navona, det var meget dejligt at sidde på klipperne ned ved havet. Jeg havde der et dejligt værelse til 450 Lire. tutto. I Milano gav jeg en nat 1200 Lire og den næste nat 920 Lire. I Verona 500 Lire. Når men jeg havde rigelig lire og har endnu i kr. en 23 tilbage.
Genua, det er omtrent som Napoli, beskidte byer, hvor der tilsyneladende fra alle sider bestilles en masse af alle slags. Ingen fornemhed. Milano virkede fornem og kedelig. Med undtagelse af kirken, som var af en særlig fornemhed. Nu vil jeg gå ned og spise og drikke rødvin og skrive igen senere. –
Lørdag. I dag er det Karis fødselsdag. Tusind kys igen til min Kari på hendes 12 års fødselsdag. I dag blæser det, noget så enormt. I morges tidligt var her et vældigt tordenvejr med lyn på lyn. Det må være den her Mistral der nu er over os. Jeg har til form. fået jeres brev. Det går altså herned på knap 2 dage. Tak, tak. Jeg er nu i fuld gang oppe på loftet. Så må vi se hvad det bliver til. Der er to Lemme som jeg åbner, og som der kommer lys ind af. Og så nogle vældige loftsbjælker, som jeg slår lærrederne op på, når jeg har malt på. Så har jeg to borde, som jeg har sat sammen, til at male på, og to bænke og en stol. Kirkeuret slår, så jeg ved hele tiden hvad klokken er. Mr. Perent kom op med brevet til mig. I don’t understand sagde han da han så på billederne. Men ellers er han meget flink. Spør om morgenen om jeg har det ållright. Hans kone er i Paris, så han laver maden, og har en lille dreng på 3-4 år at passe. Og så er her en lille grå hund og en kat. Og så Mr. Perents bistro. Da jeg den første aften kom hertil, spurgte jeg i bussen, ham der modtager penge, og han råbte straks til alle i bussen om der var een der kunne vise mig hen til Mr. Perents bistro. Det var der en gammel lille sort dame der kunne.
Det er fint, at I har været med billederne i Malmø. Det gik smertefrit? Jeg er spændt på hvad det er for en udstilling? Får du lov at hænge mine op? Send mig noget om den udstilling og katalog, hvis der er noget at sende. Bed dem også om at sende katalog til de vigtigste københavnske blade, hvis det ser meget pænt ud.