1952-09-13

Søndag. Briol. 16-9. 52

Kære Kari og Else

Jeg kan alligevel blive her til Lørdag. Jeg skulle bare ikke sige det til den anden herre, en tysk doktor, at jeg kunne blive her. Det er dejligt. Så er jeg fri for at spekulere over hvor jeg så skulle ta’ hen. Og det er sådan en god altan til at sidde og male på, sådan lige midt ude i bjærgene. Det kan jeg ikke nemt finde et andet sted. I går eftermiddags var jeg en lille tur nede i Drei Kirschen, det er sødt – sødt. På alle bjergspidserne er der sne – ellers er der dejligt grønt og fredeligt. Og maden er god, jeg sidder udenfor og spiser og har det rart. Jeg håber at brevet jeg sendte af sted i går når jer på Elses fødselsdag. Kunde du ikke få Valentins adresse og sende mig, så jeg fra Sydfrankrig kan sende ham en hilsen. Jeg aner ikke hvad vejen hedder han bor på. Der ligger også derhjemme i skabet en konvolut med en ansøgning til et legat, jeg glemte at sende af sted, vil du ikke gøre det. Den er lige klar. Det er nu rart at jeg kan blive her, ellers skulde jeg ha’ været af sted nu. Jeg vil også gerne en tur højere op, – og en tur til Velanders, men turen til Velanders er alligevel en tur på en 5 timer – ud og hjem. Og ham doktoren var en tur igår op – og han var da væk fra kl. 9 om morgenen til om aftenen. Han sagde der var sne deroppe. I dag er her også sol, strålende sol imorges, nu noget overskyet – men skyer der hænger højt oppe, så bjærgene er helt fri. Jeg kunne godt tænke mig en rigtig bjærgbestigning engang hernede, hvis man kunne komme op på den høje derovre. Jeg husker ikke hvad den hedder, Men var det Langhofel, eller sådan noget.
Nu må jeg smide jakken for nu bliver det for varmt med jakke på. Når solen skinner er her brændende varmt - når den er væk, koldt. Jeg har lige lavet en sneakvarel.
Jeg har været ude og gå i eftermiddag. Nede ved Drei Kirchen igen og videre ind i kløften ved vandfaldet og over broen, livsfarlig bro - og et stykke ind mod Velenden Nu har jeg den berømte Alpenblühen. Alt er dunkelt undtagen alle toppene, der ligger badet i sol. Det var Doktoren der sagde, at den var berühmt, det skal nok passe for smukt er det. Og så har jeg en sort fugl, der engang kommer jagende ned over hovedet på mig, som en jetjager, ned i dalen. Det er sku alle pengene værd det syn.

Tirsdag. Kære Else. Så er det din fødselsdag idag. Endnu en gang til lykke. En fødselsdagsgave må du ha’ tilgode. Her er dejlig sol igen i dag. I går sad jeg herude på altanen og tog solbad. Efter middag vil jeg gå til Velanders. I går var jeg en tur over til den anden side og klatrede op, men hvor bliver man svedt af det.
Når jeg tar herfra på Lørdag den 20. Så gør jeg et par ophold undervejs, således at jeg er i Milano den 23. Så passer det meget godt med at jeg er i Auribeau den 25.
Håber at Else maler meget.

De første dage jeg var her malte jeg let. I går var det meget sværere. Sådan skifter det.
Allerede i lørdags ville die Mutter se hvad jeg malte. Så hun kommer nok til at se det inden jeg rejser.
De tre søstre er meget stolte af deres otte tanter på bjerget. Hver gang de fortæller det, ler de meget. De er søde, når man lærer dem lidt at kende. Og særlig Hermia er meget optaget af dig. I lo meget sidste år, da du var her, si’r hun.
Mange kærlige hilsener
jeres Henning