1952-10-08

Oktober 1952

Onsdag. Kære Else og Kari
Fra mit vindue har jeg et meget smukt bjærg, af form noget i retning af Vesuv . Efter kortet er det en 1600 mtr. højt. Også højderne over bag Grasse, er en 1600 mtr. Store højder hvor der ikke gror noget på. I Mandags var jeg om eftermiddagen en tur oppe omkring Tanneron. En meget smuk tur. Vejen går først ned over broen, der går over den lille flod, og derfra snor vejen sig, behageligt opefter. Man mærker faktisk ikke at man går opefter. Heroppe kommer man op over den højde Auriebeau ligger på, og har vid udsigt. Jeg nåede ikke frem så jeg også kunne se til den anden side, se mod vest, men det skulle man kunne efter kortet, så det vil jeg en dag.
Om eftermiddagen ved 4-5 Tiden laver jeg mig kaffe. Jeg fik ikke købt Nescafe i Italien. Men prisen er den samme her. 270 frc. gav jeg for en dåse. Altså 5,40 kr. Det er noget lignende som den koster hjemme. Cigaretterne er billigere. Jeg tror det var 80 frc. jeg gav for en pakke Gauloises. Så nu er jeg spændt på, hvad jeg skal give for rødvinen. Mr. Perents kone er kommet igen. Hun er meget flink.
Jeg roder godt med lærrederne nu.
Lørdag. Tak for brevet som jeg har fået til formiddag. Det er forbavsende så hurtigt det går herned. Jeg tror at posten bliver fløjet. Tak for hilsenerne. Jeg er spændt på hvordan det bliver i Malmø. Hvad er de andre for nogen. Håber at jeg går i selskabet. Har du ingen akvareller taget med til Malmø?7 Godt at Kari havde en fin fødselsdag. Kedeligt med bukserne, men du må kunne få nogen i Sverige. Det skal nok være fint det du maler. Jeg glæder mig meget til din udstilling. Der er jo kun godt en måned til. Efter det du har, skulle det blive en meget fin udstilling. Billeder kan gøres på mange måder, heldigvis. Mine her, bliver næsten alle træer i landskaber. Men dog også et enkelt skib i natten og et med to røde tårne. Det må være de her grønne højder med træer der gør, at jeg stadig maler det. Men i går aftes har jeg tegnet et op med personer, men det skulle ikke undre mig, end at det også forvandler sig til grønne træer. Det er meget rart at jeg har det loft, men lyset er nu ikke alt for godt, der kommer ind af de to lemme. Men til gengæld når jeg kikker ud af dem, har jeg først de smukke tegltag og så højderne, at kigge op på. Nå, bare det ikke blæser, i dag er det godt. Mr. Parent6 ser uforstående på billederne, da han kom op med brevet, men han siger at jeg arbejder meget. Det får man også indtryk af, når man ser alle bille-derne hænge ned fra loftsbjælkerne. Nå jeg er jo lige begyndt, så jeg kan ikke forlange at de skal være gode. Nu skal jeg ned og have noget middagsmad. Man bliver godt sulten, når man kun får kaffe til morgenmad og et stykke franskbrød.
- God mad fik jeg. Og så har jeg siddet en halv times tid oppe i solen på kirkepladsen - og nu skal jeg ha’ kaffe, jeg har lige sat vand over – og så vil jeg op og male. Det har de sidste aftener været fuldmåne. Det er mørkt ved 7 tiden - så jeg går en tur rundt omkring i måneskin, de spiser først ved 8.tiden. Når man vænner sig til stedet er her virkeligt smukt. Frodigt og ufrodigt på en gang, med et grønt - sølverskær over landskabet. Vejene og husene, gråhvide med røde tegltag. Nogle enkelte palmer, men så få, at man ikke har forestillingen om at være i syden. Snarere at være et sted inde i frankrig. Så meget gør altså de 14 km væk fra middelhavet. Fra den anden side af Au-riebeau4, kan man imellem højderne se havet, langt ude. Det er da meget sødt af die Mutter at skrive til dig. Hun var også sød. De tre piger var det sværere at blive klog på – men de var vist søde. Nu havde de også så travlt med at rydde op – for at lukke. Men der er da lige så smukt i Dreikirchen som i Briol – det er jo samme sted.
- De første dage troede jeg ikke at jeg skulle få malt noget der duede her. Det ved jeg heller ikke endnu. Men jeg tar det mere med ro nu. Nu maler jeg bare, så kan jeg se hvad det bliver til. Men det ser mig noget naturalistisk-expressionistisk ud. Grønne træer i landskab. Nå, men non-figurativt bliver det altså ikke af at male i Sydfrankrig. Dertil virker naturen for meget ind. Det er godt at jeg har den af James Joyce , den er godt oversat til svensk, og der er meget læsning i den. Det vidste jeg ikke dengang jeg ønskede mig den i julegave – at jeg skulle få god brug for den i Sydfrankrig. Jeg kan sådan lige følge i den franske avis overskrifter – at verden står da endnu, udenfor Auriebeau.4 Det er ellers meget sjovt efterhånden at lære lære de forskellige der bor her at kende efter udseende. Her er en del meget gamle, men søde at se på. En hel del unge mænd der kommer ind og drikker et glas rødvin. De samme går igen hele tiden, men nye dukker op. Postbudet er her hver dag. I sort tøj, med røde striber ned ad bukserne og med høj kasket, med røde striber. Ham og så en lidt ældre kommer hver eftermiddag med bøsser. En dag havde de en kanin med. Jeg hører det også knalde engang imellem oppe fra højderne. Mr. Perents kone, der kom tilbage fra Paris, havde to unge par med – jeg gad vide om den ene er hans søn. De hilser al-lesammen så hjerteligt på ham. Den lille er ikke hans søn, sagde han den første dag. Men ellers snakker jeg ikke meget med dem. Kun merci madame, hver gang hun serverer. I dag fik jeg det dog til trés bon, til Kødretten, som smagte mægtigt godt. Nå men suk – suk – jeg vil op og male.
- Og jeg malte så jeg har fem lærreder hængende oppe, tegnet op med sort, personer, mænd, kvinder og børn – så nu har jeg fået loftet befolket. Jeg trængte også til at ha nogle mennesker mellem alle de træer. Hvordan jeg så får farve på dem, det melder historien ikke noget om endnu.
- De har bål flere steder derover mellem højderne. Mit Vesuv er et meget smukt bjærg. Her er også mange mærkelige huse. Temmelig store, med lukkede skodder. Skodderne skal være halvt tillukkede hernede. Selv om jeg smækker mine op hver morgen, og vinduerne op, bliver de pænt lukkede i af hende der gør rent. Men der er nu ingen der kan se ind hos mig. Menneskene dernede er bittesmå. Og over fra landevejen er mit vindue bare en lille åbning.
- Nå men kære Kari og Else – de kærligste hilsener og kys fra jeres Henning