Menu

Else Alfelt and Carl-Henning Pedersen's archive

1953-09-14

Recipient

Else Alfelt

Document content

Awaiting summary

Transcription

Den gamle gård. 14/9.1953
(Briol tilføjet med Carl-Henning Pedersens skrift)

Kære Else.

tak for kortet, det var dejligt at høre fra dig, Henning og kari har vi ikke hørt fra, men de har nok travlt nu du er rejst, vi har fået lov til at låne et af Ole Haslunds huse og kan tage derop når vi vil, hende med det hus i Tibirke har vi ikke hørt fra, men vi ringer til hende i dag for at høre – i Haslunds er der Kakkelovn, og vi kunne købe mælk og grøntsager på hans gård og samle alt det brænde vi kunde finde i skoven, så vi har da det, hvis det i Tibirke ikke bliver til noget, det er morgen, mandag – og vi har lige spist, vi er begynt at spise havregrød kogt af mæk, og mælk på hver anden dag og æg den anden så er der lidt at vælge imellem – det er sådan et fint vejr i dag, så vi skal til Helsinge og hente hundetejn til hunden og finde svampe på vejen inde i skoven, Lars har solgt et billede til Roskilde for 300 Kr. så de vil såvit de kan sende 50 Kr hver den første, ellers kun 25 Kr hvis det skulle knibe noget en måned, - så har vi fået 20 Kr i Bryllupsgave fra Lars Læremester i Slagelse, - han havde sendt dem afsted allerede den gang vi var hos jer i Løkken, men postvæsenet har rodet sådan at han havde fået det tilbage – det var fint i syntes om pakke, - nu må jeg jo også ønske dig tillykke med din Fødselsdag, fra os begge to, brevet for jeg kari og henning til at sende jeg kender ikke rigtigt adressen, men så kan de også læse det, ellers skal jeg bare skrive et der kommer til at ligne dette – da det jo er det samme jeg kun kan fortælle, Tjeck er begyndt at gø når der kommer bager,
og under alt for dramatiske ting i Radioen – det er sjovt syntes vi. vi var i københavn for 4 dage siden men kun kort, vi fik lov at køre med nogle, og så nåede vi ikke ud til Kari og henning, vi fik kun talt med Ole Haslund, han var en sjov en, han syntes godt om os, han lod os få huset lige med det samme, så nu kom der en bil, det er Brandtilsynet, tjeck han gør sår man skulle tro at her var 3-4 store hunde; så jeg er helt glad over at den kan gø. nu vil jeg slutte og håbe du for en god fødselsdag der nede, kari og Henning har jo også snat fødselsdag, men de laver vel ikke fest, selv om det var hyggeligt – jeg tænkte om du ville have sendt badedragten der ned, men det kan du så bare skrive, vi skriver når vi forandre adresse, - så det er stadig den gamle gård, nu rigtig mange Kærlige Fødselsdagshilsner fra din Vipse og Lars.

(Øverst side 3 er skrevet):
Lasse lader jeg ikke skrive for vi skal have sendt så mange breve afsted, i dag. så han hilser bare.

(Side 4 er en fødselsdagsbuket med flag, tegnet med en bagvedliggende sol og teksten):
TILLYKKE
TIL
ELSE. 1953

(På tegningen er tilføjet):
Tillykke kære Else håber det bliver en fin tur – glæder os til at høre om den Lomborg

Facts

PDF
Letter

Dansk

Helsinge, Den gamle gård
Briol, Italien

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Arkiv M1.