Else Alfelt and Carl-Henning Pedersen's archive
1951-08-18
Sender
Else Alfelt
Recipient
Kari-Nina Pedersen, Carl-Henning Pedersen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Lørdag morgen
Kære Kari og Henning / Arensbøl har lige været og hente mine Billeder til Købestævnet. Kl er 8 Morgen / Tak for jeres Kort, jeg havde Dagen før set, det samme Kort oppe hos Vips, og var ked af jeg ikke ha’de sådan et – Vipse så dejlig ud i rød indisk Nederdel og håndstrikket, gennem møn-stret, hvid Bomuldsbluse og Hestehale , nye Mocasinsko – og Lars var lige så fin i ny lyseblå ternet Skjorte og blå Bukser og nye Sko og Niels i, stribet Sweater og ensfarvede Bukser, de stod på Stati-onen da jeg kom og var så søde og glade alle tre / Jeg så Udstillingen, Lars og Vips har pæne Bille-der – Og hjemme havde de fine Billeder begge to, Vipses Gris er virkelig en Gris og nogen gule Hø-stakke var også gode, Lars har lavet mange Lærreder til dem begge der står og venter / Jeg fik Mørbrad og Jordbær og dejlig Frokost da jeg kom /
Nu er det søndag Morgen og jeg var så søvnig da Uret vækkede 6½ så jeg lagde mig til at sove igen og vågnede Kl 8 / Har nu drukket Morgenkaffe med tre Stk Surbrød til, skulle have været med 9 20 men må hellere skrive dette færdigt til jer for der er sikkert lang Vej til Ravenna / Jeg har båret Cyklen op den står inde ved Sengene, jeg var så nervøs hvergang jeg kiggede til den sidst var den punkteret / Det er slut med Pengene, og skal – skal ikke – med det ny Carlsbergfond, jeg venter på et mindre Mirakel, hellere det / lidt forskelligt endnu i Spisekammeret, tager The med ud i stedet for Øl – Jeg har stadig Kortene stående foran Hennings Guder på Bordet og nyder Udsigten / Jeg er ked af jeg ikke fik ønsket jer en rigtig god Rejse sydover, men nu må jeg ønske jer den videre frem / Hvis I kan så skriv når I kommer jeg vil være glad for at kunde hente jer på Stationen / Jeg glæder mig over I ser Mosaicerne, og husk nu Havet / di Marina / og Musæet hvis I har Penge – Jeg synes det går for langsomt frem med min Mosaic, er lidt træt af den / Men det hjælper nok når I ser på den igen / Altså nu savner jeg jer og glæder mit til vores meget lille Hus bliver overbefolket igen
Hav det nu rigtig godt I to søde Karipige og Henningmand, og nyd Italien til slut, for nu er I jo i Italien
Kys fra jeres Else –
Hvordan går det med at tale italiensk?
Jeg sender en Hilsen til Venedig

