1948-09-10

Island. Fredag 10. Sept. 48

Kære Else og mine to tøsebørn. Jeg fik jo jeres breve – det ene laa her i Reykjavik og ventede paa mig. Det andet fik jeg lige et øjeblik efter – da flyveren kom derude – og som havde mit med til jer. Kom I over til Bornholm? Det haaber jeg paa. Saa I kunde faa en exstra ferie. Det er spændende med min store datter, Kari som er begyndt at gaa i skole. Føler hun sig meget stor? Det er en skam med de penge – men jeg haaber at I klarer den til jeg kommer hjem. Jeg var jo ogsaa lidt nervøs for hvordan jeg skulde klare den med penge her i Reykjavik – men pludselig havde jeg 1000 kr paa lommen – saa jeg følte mig rig igen. Der gik ikke noget skib fra Hornafjord hertil sidste Uge – saa jeg maatte flyve. Saa jeg laante 300 kr af Svavar – Flyvebilletten kostede 220 kr. Jeg skulde været fløjet om Lørdagen – og dagen kom – og man kunde intet se for taage – Saa jeg gik hele dagen og stirrede ud i taagen og haabede paa at den ville lette – men det satte bare i med regn – og saadan var det taage og regn hele Lørdagen og Søndagen. Først hen paa Mandagn lettede det og blev dej-ligt vejr igen – og saa kom flyveren. Vi sejlede over fjorden – over til flyvepladsen - over paa Sand-tangen. Jeg var jo meget spændt – og jeg glædede mig ogsaa til turen og det var en dejlig tur med udsigt ud over fjellene og jøklerne – højt oppe over Hekla fløj vi – man kunde se hvor den nye lava var strømmet Og det var sjovt at følge den landevej et stykke vi havde været sammen med Laxnes og Thingvallasøen. Men jeg blev klar over at gaa syd om kysten til Hornafj. var umuligt. Der var i hundredvis af Elve. Men til Hest havde det været sjovt. Vi var paa nogle dejlige ture til hest inden jeg rejste fra Hornafj.
Jeg havde fantastisk ondt i ørene – da flyveren fløj ind over Reykjavik og i en stor bue – ud over vandet – landede paa den lille flyveplads. Vi blev kørt ind omtrent til Lækjartorv i bil og jeg stod der og tænkte hvad der nu var bedst af gøre. Jeg skulde jo ha´ et sted at sove. Svavar og Asta var lidt forargede over at jeg ikke havde skrevet ind til Reykjavik – saa det var i orden – eller ogsaa var de maaske lidt nervøse for om jeg fik et sted at være. Jeg havde saa stille tænkt – at fik jeg nøglen til Svavars rum – kunde jeg da altid ligge der. Men af en eller anden grund var det som om at jeg ikke maatte komme i forbindelse med det rum. Og nøglen havde han givet til Solla – og han sagde i en forsigtig vending – at han havde disponeret over rummet – men hvad det var ville han ik sagde han ikke. Naa jeg stod der paa gaden – og alle folk fra bilen havde hvert sit sted og skulde hen – saa jeg lod min bagage blive staaende ved en bilstation – og gik hen og saa om der var nogle i udstillingsbygningen. Heldigvis var Alfred der – og han ringede saa hundrede gange i løbet af et par timer – førend vi traf Tove Olafson hjemme – og saa havde jeg et sted at sove.
Men allerede samme aften ringede olafson og spurgte Engilbert - om de ikke havde bestilt et hotelrum til mig. Og det havde de – saa næste dag flyttede jeg derhen. Det var i Studentergaarden – og ligger lige ved det nye Universitet. Men jeg sagde jo – hvem betaler det hotelrum – og det mente de var i orden. Struckmann kom jo hertil. De havde skrevet efter ham – og ladet forstaa – at det var meget nødvendigt at han kom. De har nok ikke her været tilfreds med at den danske representant var mig – naa det var nu lige meget, men jeg tænkte jo - at det med hotellet maatte saa Struckmann ordne. Men det fik jeg ikke meget ud af. Da han kom sagde jeg forsigtigt – at jeg ikke havde raad til at bo paa hotel – og da han ingenting sagde – saa flyttede jeg herhen til Gislason . Men for de to dage jeg boede der – kostede det 108 Kr – og for det havde jeg sovet i 2 nætter – og faaet morgenkaffe – og 2 gange middagsmad. Saa det var et Held at jeg kom derfra. Gislason begyndte straks med at sige – at han havde ingen penge – saa han havde ingen penge – men inden jeg fik set mig om – havde han alligevel købt en tegning for 300 Kr – og et par dage senere inviterede han 3 Arkitekter herhjem – og de købte hver en tegning for 400 Kr. stykket – og de to betalte med det samme. Saa nu har jeg til billetten hjem – og jeg haaber ogsaa at kunde betale Svavar – jeg skylder ham jo 1000 Kr i det hele – det ville jo være rart – om jeg fik det hele betalt. Men nu må vi se hvordan det gaar. I morgen kommer en redaktør for Djoderiljen og ser paa mine ting. – og paa lørdag – et par til af Gislasons bekendte.
Men nu er det pludselig blevet svært at købe billetter til udlandet herfra. Jeg gik herop paa det forenede og jeg har bestilt Billet til den 23 Sept. med Dronningen – Jeg kunde ikke betale med islandsk Valuta. Kun hvis jeg havde danske kr. kunde jeg faa lov til at købe billet. Jeg maatte søge i Vidskiptanævnet og nu var jeg til Middag – Søndag paa hotel Borg hos den danske Minister – det er en ny mand – den anden – Brun er rejst – og han sagde – at det var meget svært at faa bevilget – og efter den nye lov som er kommet for 14 Dage side - havde han sendt en hel del danske hjem – paa konsulatets regning – selvfølgelig mod at de betaler – naar de kommer hjem. Saa det er muligt at jeg ogsaa kommer hjem paa den maade. Det er nu en skam – efter at jeg har faaet islandske penge. Men jeg maa jo hjem. Men saa snakkede jeg forleden aften med den danske Presseatache – Martin Larsen - og han sagde – at det kunde jeg ordne med ham med et billede. For jeg sagde jo at jeg havde ingen danske penge – at garantere med – Men nu vil jeg i morgen gaa op paa det nævn igen og høre nærmere. Det endte nemlig forleden dag med at jeg søgte om 70 isl kr. til drikkepenge – og det andet hun sagde – damen deroppe – forstod jeg ikke. Men hvordan det end gaar – saa er jeg altsaa hjemme ca. den 28 Sept. Hvis I er i byen saa hør efter paa det forenede – hvornaar.
Men i aften er det saa slut med alle de middage. Jeg har aldrig været med til saa mange. Vi har ædt og drukket og røget Cigarer i kassevis. Billederne blev jo hængt op. Det er en meget jævn udstilling – maaske lidt under det jævne – med Danmark som lidt dominerende større billeder. Egill har tre – ret gode – men ellers er jeg allerede blevet bidt af de andre billeder. Der var en stor ferniseringsfest på hotel Borg. Saa var der turene til Thingvellir og Gullfoss og Geisir. Vipse og Kari skulde ha’ set Geisir. Det var meget mærkeligt. De mærkeligste kogende vandhuller – ret store – og som kæmpediamanter – og Geisir: Vi laa over en time og ventede nede i en skaal og alt var roligt og vi solede os og snakkede – og pludselig – jorden tordnede – og i rædsel flygtede vi op af skaalen og et sekundt efter – vældede det kogende vand i store bølger ud over skaalen – og vand og damp steg i mægtige kaskader op. I de første øjeblikke efter havde jeg helt ondt i siden. Det er ikke ufarligt. Vi laa der og troede at vi det ville komme langsomt – og pludselig var det over os. Det er noget af det mærkeligste jeg har været ude for. Vejret var ogsaa dejligt – sol – saa der var regnbuer inde i vandstraalerne – det var imponerende. Gullfos var meget smukt – et meget stort vandfald – og dramatisk naar vandet falder ned i kløften. Det var en skam at I ikke naaede derhen. Men der gaar nu bjærge hele vejen omkring – saa dem skulde I ha´ passeret.
Den aften spiste vi så til middag med borgmesteren og nogle andre i det skihotel – vi passerede – inden vi kom ned i lavlandet – paa turen med laxnes. Men det er nu lidt hurtigt at gøre saadan en tur paa en dag. Vi var jo ikke saa længe derude – ved gullfos - 1 times tid – det er forlidt – men det var alligevel dejligt at se. Saa havde vi jo Middag og Bal ude paa Hotellet paa Thingvellir – og de dejligste nordlys paa himlen om natten da vi kørte hjem. Nu er her jo helt mørkt allerede ved halvti tiden.
En eftermiddag var vi paa besøg hos præsidenten paa Bessastadir – og blev flot beværtet. Jeg sender et billede med da vi blev fotograferet i Althingshuset med præsidenten i midten. Han var nu en meget sød mand – det kan man ikke sige andet. Men jeg blev jo efterhaanden lidt træt af mine kolleger som det saa smukt hedder. De var meget søde – men jeg følte mig alligevel lidt udenfor. Men nu er det jo overstaaet saa ærligt talt – kunde jeg godt ha´ tænkt mig at rejse hjem nu – men jeg maa vente i 14 Dage. Ja 13 kun. Men i dag var saa redaktøren for Djoderiljen og saa billeder – og paa onsdag aften skal jeg hen og besøge ham.
Gislasons kone kom hjem i nat med flyveren. Hun sir - at hun spurgte efter dig en dag inde i Tokanten – men de sagde du var rejst til Bornholm.
Jeg naar jo ikke at overvære nogen af vore fødselsdage. Er det ikke snart mange aar siden vi har været samlet, Men min kære Else og Kari – jeg ønsker jer hjerteligt tillykke og haaber at I alle tre har det godt paa Bornholm.
I gaar var jeg henne og se en udstilling af ”September” Synigin – der har aabnet et kunstgalleri – i en billedhuggers atelier. Det var alle de 181 abstrakte. De virker meget løse i det – som om de ikke ved hvad de gør – men de har heldigvis ikke nogen salonpræg – med undtagelse af ham Davidson – som kan minde lidt om Asger – Men det var alligevel rart at se oven på den nordiske kunst – der er altfor pæn.
Saavidt jeg forstod paa Svavar ville han blive her paa Island i Vinter. Og jeg gad vide om han sender billeder ned til Høstudstillingen. Han virkede paa det sidste saa underlig fjernt. Men det kan være fordi han ikke rigtigt var kommet i gang med at arbejde.
Det med Linien er vel forbi for længe siden. Naar udstillingen ikke var god – kan det ikke holde temperamentet oppe. Men vi grinede godt af Asger. Og haaber at han har faaet en klarere indstilling. Af dem paa Septembersynigin er der ikke rigtig nogen man kan invitere. De er for ufærdige. Saa skulde man invitere dem allesammen – som en gruppe – men jeg tror ikke alligevel. Man kunde maaske invitere Skulason - men nu ligger han halvdød paa Sygehuset. Han skulde nu alligevel ha´ svaret os, da vi ringede saa mange gange til ham i Sommer. Han mødte for 14 Dage siden en fuld mand paa hovedgaden – og han slog ham ned – saa han flækkede Kæben og brækkede det ene ben. En af dagene gaar jeg hen og besøger ham.
Nu i dag har jeg været ude og købe mig 2 par nye sokker og et sæt undertøj. Saa er jeg fri for at vaske her. Jeg ville også ha´ haft en skjorte – men de havde ikke noget stort udvalg. I det hele taget er der ikke meget at købe her. I lørdags var jeg jo flot. Gislason laante en Smoking til mig – en tidligere kommunistisk ministers tøj. Men de andre var nu lidt skuffede over – at jeg ikke kom i fløjlsbukser. Men det kan de sagtens sige bagefter.
Men nu nok for denne gang. Hvis I har det godt paa Bornholm – er der jo ingen grund til ikke at blive der saa længe som I kan. Men jeg regner nu med at faa et brev fra jer – om hvorledes det gaar.
Og endnu en gang til lykke med fødselsdagene ja maaske for resten - er jeg hjemme på Karis fødselsdag. Men i alle tilfælde – til lykke – til lykke – og kys mine to søde tøsebørn fra mig og kærlige hilsener jeres henning
og Hilsen fra Øli og Lise Gislason