Else Alfelt and Carl-Henning Pedersen's archive
1962-08-11
Sender
Vibeke Alfelt
Recipient
Else Alfelt, Kari-Nina Pedersen, Carl-Henning Pedersen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære Else Henning og Kari
en lille hilsen fra os – i dag øsregner det – og i går skinnede solen –
-vi var i Helsingør – og besøge Bärenholdt – det var hyggeligt – og om eftermiddagen var vi hos vores Fiskehandler – og købe Fiskefileer – og en meget stor Hummer –
-så da Kl var 7 og vi var hjemme pyntede vi bord og tog en Øl og en snaps til – og ungerne fik en Klo vær – den hvær Klo var så stor (her er tegnet et omrids af en hummerklo, der fylder det meste af papiret) så der var meget mad i og i kan tro vi nød det – jeg fortalte om den gang vi var i Oskar Davidsen på min Fødselsdag – og vi spiste Hummer og alt det andet –
-vi har stadig ikke hørt fra ham i Stokholm – men nu venter vi ham ikke mere – han kan bare komme når han vil. –
-så har vi været på Stranden nogle gange – vi går der ned Kl 6 om aftenen – så er der ikke ret mange - og så har vi brød en Kniv og tomater eller Ost med - og sidder på et tæppe og hygger os – først går vi i vandet – og så spiser vi – og så fisker Lars – men der
er nu ikke så meget at fiske på denne tid af Sommeren det er bedre om Efteråret –
-jeg har lige ligget en dag i Sengen – jeg fik Roskildesyge – det har alle her på ejnen haft – så nu venter vi at Lars eller Niels eller Marianne også får det – men det går hurtigt over –
vi maler meget – begge to – er Else også i gang med sin Mosaik –
nu skal Niels i Skole på Tirsdag – altså i dag om en uge – han skal begynde Kl 8 om morgenen – så vi må op Kl 7 – men så får vi jo også nogle lange dage –
Bärenholdt ville at Lars skulle prøve at Udstille i Berlingske Tidendes Hus – så der skal Lars ringe til i dag – det er en stor Kantine – med plads til ca 30 Billeder – og de køber såm reglen 1 Billede der – og så vil han når han kommer til Randers få ordnet det sådan – at vi begge får en Udstilling i Randers Kunstforening – så det er da vældig sjovt – får nu har vi ikke flere penge til gode nogen steder
– jeg har lavet Solbærsyltetøj – så Else kan få et glas til sin Fødselsdag – nå nu skal vi ned i Tisvilde og handle og lægger så brevet i med det samme -
kan i nu have det godt – alle 3.
håber i har fint vejr –
Kærlig Hilsen og Kys fra
jeres Vipse.
Kærlig Hilsen fra Lars Niels og Marianne –






