Menu

Else Alfelt og Carl-Henning Pedersens arkiv

1967-05-29

Afsender

Vibeke Alfelt

Dokumentindhold

Vibeke Alfelt skriver til Else Alfelt og Kari-Nina under deres rejse i Japan. Hun takker for kortet fra Kyoto og glæder sig over, at de har det godt.

Vibeke og Lars har netop været i Maribo på Lolland med en udstilling, og de var begejstrede for området, som de besøgte for første gang.

Carl-Henning Pedersen har været på besøg mellem sine ophold i Düsseldorf, hvor han arbejder på sit keramiske relief til Angli fabrikken. Han holder løbende kontakt pr. telefon.

Kunstlivet fylder fortsat meget. Repræsentanter fra det svenske Sveagalleriet i Stockholm kommer på besøg for at drøfte en udstilling i januar med tilknytning til bogen 70'ernes Kunstnere. Samtidig glæder Vibeke sig over at have solgt tre billeder ved udstillingen på Fyn. Familien har dog besluttet at holde en pause fra de mindre udstillinger indtil efteråret for igen at få tid til selve maleriet.

Vibeke og Lars planlægger en tur til Louisiana.

Der fortælles desuden om familiens drømme om bedre arbejdsforhold. De har undersøgt muligheden for at købe et nedlagt mejeri i Ørby, som med sine store, lyse rum ville være ideelt som atelier, men prisen på 300.000 kroner er for høj. Samtidig afventer de stadig kommunens behandling af deres egne byggeplaner. Vibeke nævner også, at Ejler Bille har købt en grund i nærheden.

Transskription

Kære Else og Kari
Tak for Kortet fra Kyoto – det er dejligt at høre at i har det godt – her gor vi og roder i haven – Kalker og tjærer og maler – det er koldt i vejret her hjemme – regn og blæst – men det har været fine sommerdage – men det kommer vel igen – vi har været i Maribo og holt udstilling – der var smukt nede på Lolland – der har vi aldrig været før – Henning har været på besøg – ind imellem han er i Dysseldorff – han ringede også i går – men kun Niels var her – vi var ude og handle til Søndag – her er ellers ikke noget sådan særligt at berette – vi har det godt alle 4. – jo – der kommer på Fredag kl. 9 om morgenen sammen med Vertus – nogle fra et galleri i Sverige Stokholm – Sveagalleriet – det er noget med en Udstilling til Januar – i ved den bog 70ernes Kunstnere – og det skulle der laves en Udstilling om. – om aftenen skal vi til Baunøe og holde fødselsdag – det er Jens Henning der bliver 50 år – når i skal læse brevet – så læg et helt hvit papir under – jeg fant nemlig dette tynde papir inde i Tegneskuffen – og uden noget under kan man ikke rigtig læse bogstaverne. – Det er Lørdag og Ungerne er kørt i Skole – og vi skal ud i haven – malet har vi ikke – det er så sjovt med haven her om Foråret – men nu har vi også tænkt at vi må igang igen med Maleriet – man skal jo også lige have alle disse små Udstillinger af vejen – og – dem er vi færdige med nu – intil efteråret – jeg fik solgt 3 billeder på Fyn – så det var jo fint – Niels har fået ny seng – og nu skal Marianne også have en det er bare sådan nogle brikse med en skuffe – til sengetøj neden under – så Niels har ryttet fint op i sit værelse – og taget blomster ind – på Mandag skal Lars og jeg ud og finde en Kjole eller Nederdel til Baunøs Fødselsdag til mig – vi skal vist være 45. – og det er til Middag – så det bliver meget sjovt – Marianne er til Fødselsdag i dag – lige fra Skole – så vi har tænkt at køre til Lousianna en lille tur – hun kommer jo først hjem kl. 5. – og Niels lejer med Søren – vi har plantet roser omme i gården op ad skuret – så nu glæder vi os til at se dem når de blomstre – vi har også vært nede i Ørby og se på Mejeriet – der er nedlagt – det var for dyrt – trehundre tusind – men det kunne ellers været helt fantastisk godt for malere – store lyse rum – og masser af dem – plus et hus på 10 værelser – men der er ikke så meget grund til – Bille har købt grund lige bag ved har vi hørt. – vores byggeri ligger stadig på Kommunen – de er langsomme – så derfor gik vi ned og kiggede på Mejeriet – nå – men nu vil jeg ønske i stadig har det godt – og oplever meget – og sender jer tusind Kys – fra jeres rejse – Lars siger send tusind kærlige hilsner også fra mig – ha det godt – og håber i når at få brevet.
Kærlig hilsen Vipse –

Skrevet indrammet: tak for det fine Brev og kort med Fusiama eller hvordan det staves – vi har lige fået det nu.

Skrevet i kanten af brevet: Henning ringede i går aftes – alt vel i Dysseldorff – Brændingen gik fint – sagde han – han er på vej ned her til morgen – i dag – og se det næste glasurbrænding -

Fakta

PDF
Brev

Poststemplet 29-5-1967

Tisvilde

VIBEKE ALFELT
ÅKIRKEVEJ 1
TISVILDE. DANMARK

Japan

ELSE ALFELT PEDERSEN
POSTE RESTANTE
CENTRAL POST-OFFICE
MARUNOUCHI 2 – CHÔME
CHIYODAKU
TOKYO JAPAN

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Arkiv M1.