Else Alfelt og Carl-Henning Pedersens arkiv
1953-09-13
Afsender
Else Alfelt
Modtager
Carl-Henning Pedersen
Dokumentindhold
Else Alfelt skriver til Carl-Henning og Kari. Hun befinder sig i Briol, Italien og det fremgår af brevet at det er samme sted Carl-Henning Pedersen opholdte sig året forinden. Hun fortæller om livet i bjergene. Hun har været til morgengudstjeneste i Dreikirchen, nydt det smukke alpelandskab og beskriver både solrige og regnfulde dage. Under et kraftigt uvejr begyndte det at regne ind på hendes værelse, men hun har siden fået et nyt og meget større værelse i hovedhuset med altan og udsigt.
Hun er frustreret over sit maleriarbejde. Hun oplever, at Mogensen arbejder mere sikkert, mens hun selv tvivler på sine resultater og mener, at hun måske burde male i olie frem for akvarel. Samtidig savner hun Henning og Kari og føler, at deres fravær påvirker hendes arbejdsglæde.
Else fortæller om udflugter i området, blandt andet til Villanders og en planlagt vandretur til Totensee sammen med Polla. Hun beskriver naturen omkring sig, de blådisede bjerge, lærketræerne og udsigten til Grossglockner, som står som en hvid pyramide i horisonten.
Hun nævner også møder med andre gæster i Briol, herunder digteren Kofler og en læge, som tidligere har besøgt stedet. Hun sender hilsner fra Mogensen.
Brevet afsluttes med varme tanker til familien. Else håber, at brevet når frem på hendes fødselsdag.
Transskription
Briol Søndag Aften – d. 13 Sept.
Kære mine to – I Dag er det Søndag og jeg var ned til Kirkegang i Dreikircken i morges Kl. 7 – der var et meget smug gotisk Alter – men ingen Sang el Musik – men en yndig sprød Klokke ringede fra Tårnet – Vi fik flot Søndag middag Suppe, stegt kylling og Vindruer – I Eftm. var jeg nede i Kløften ved Bækken og Solen skinnede så dejligt varmt. Det skønner man på, for så snart den er væk er her koldt / Forleden Dag tordnede det og regnede i tykke Tove, det begyndte først at dryppe på min seng fra Loftet, så satte jeg et Vandfad så jeg måtte jeg stille en Spand på Gulvet men da det så begyndte at pjaske på Bordet jeg sad og malede ved, løb jeg min Vej / nu har jeg fået et pragtfuldt Værelse i Hovedhuset, kæmpestort med to døre ud til en stor Altan, på siden hvor du boede Henning bare under / Jeg har meget svært ved at male, det bliver så tyndt, men jeg må vel blive ved / Mogensen har meget bedre fat på det hele end jeg – måske er mine Papirer for små, men det er vist fordi jeg egentlig skule male Olie nu – Og jeg savner jer I burde have været med, det er måske også derfor jeg ikke rigtig kan male /
I Går var Mogensen og jeg i Willanders, det var en meget smuk Tur, særlig Kirkegården så yndig ud med de sorte Kniplings Jernkors med Sølvet og Guldet der lyste i Solen,
I Morgen tidlig har jeg aftalt med Polla at vi skal gå til Toten – See – det er oppe på den øverste Alm oppe ved Ritner Horn – men lige i Øjeblikket har jeg ikke meget Lyst – Vi får se, hvid vi skal afsted skal vi gå Kl. 7 Morgen, det tager 3 Timer dertil - og tre ned igen.
På Søndag den 20 lukker her, men der er da en hel Uge endnu – når bare jeg nu kan male noget ordentligt.
Mandag Morgen, sidde og drikker Morgenkaffe i Solen, Bjærgene er blå disede og Lærketræerne sølvgrønne – I Går Aftes kom mange nedefra bl. andet Kofler, jeg skulde hilse dig han er Digter, talte du med ham – Og Doktoren som rejste sidste År før du, er her også – Om Vejret bliver ligeså godt i Morgen glæder jeg mig hil at gå til Søen – Hermia spurgte om det var fordi det var Mandag jeg ikke vilde det – Nu vil jeg gå og vaske lidt, Sokker jeg skulde have på i Morgen – I Horisonten mod Østrig står Grossglockner som en hvid Pyramide i Disen –
Mogensen er gået op og male jeg skal hilse fra ham –
Jeg håber I får Brevet på min Fødselsdag, det er meningen –
Nu håber jeg I klarer jeg godt med alt – Hils vores Vipsebarn, om I ser hende
Til slut kærlig Hilsen og
Kys fra jeres Else -
