1967-05-08

3. brev til Tokyo

Mandag – 8. Maj 1967, Grundtvigsvej –

Elskeder – Kære Kari og Else –

Det var dejligt – at få det første brev fra jer – og at I er ankommet godt til Japan. I ytrer jer slet ikke om rejsens besvær – nærmest, som om det var en fornøjelses udflugt – det var fint!
Godt I havde en hoteladresse. –
Her sker der ikke noget videre. – Tænk, så mange dage, det tager at lime de tre ”Legender”. – I dag venter jeg et bundt lister fra Østervold tømrerhandel – som jeg selvfølgelig først betaler, når jeg får dem.
Jeg har lavet nogen stykker små figurer, 2 af rullerne, der lå ude ved loftsgangen, var ikke forstenede.
Jeg skrev vist – ja, det var jo sidste Tirsdag – at jeg rejser til Düsseldorf på Mandag, 2 Pinsedag, så jeg kan begynde dernede på Tirsdag.
Jeg har fået sendende de to nye bambusstænger – der kan sættes sammen - og så skal jeg tænke på – hvad jeg ellers skal have med. – Jeg fandt en lille paraply inde i skabet – gad vide, om den ikke er god i påkommende tilfælde – når jeg skal gå fra Ratingen og han til fabrikken, det kan regne godt dernede. – Og et par arbejdsvanter tager jeg med – så må jeg ud og købe et par træsko – og en nok Lee-kasket. Så har vi to. Jeg har også tænkt, om jeg ikke skulle købe en ny engelsk Sømand-sweater – de to andre kan jeg så bruge til arbejds og hverdagsbrug. – Jeg har fået dem vasket – og jeg har strøget skjorterne – og presset de lyse fløjlsbukser som er blevet pæne – men læderet ved lommerne har nu farvet det lyse fløjel noget – jeg ved ikke om det gør noget. –
-Fra Arne Johansen har du fået nok et brev om de fire aqvareller – til September – jeg har svaret ham på dine vejne – at ”Else, og min yngste datter Kari, er i Japan – men at de er hjemme igen til September.”
Ellers er der ikke kommet noget post. – Zibrandtsen skrev i går i Berlingeren en anmeldelse af en redaktør Kai Svarres udstilling af hans privatsaml. i Kunstforeningen, og den slutter med mit navn.
Jeg solgte jo engang til denne redaktør fra Køge en tegning, som jeg var inde og aflevere i pensionen i Østersøgade.
Aviserne herhjemme er optaget af militærkuppet i Grækenland – og Danmark og Norge har protesteret over for Nato – for kuppet blev gjort med Nato-tanks. Men Nato suspenderede mødet, så protesten måtte sendes pr. brev. Kong Konstantin – som er gået ind for kuppet – tør vist ikke komme til Danmark til det forestående bryllup.
Vipse har jeg ikke set siden sidste Søndag, da hun pillede ned - og de har så været i Odense, men jeg har ikke fået ringet til dem.
Så snart jeg har fået de lister – går jeg ned og ringer til dem.
-En aften spiste jeg henne i den der Westfalia, grilstegt kylling og pommes frites. – Det var forholdsvist billigt – men noget for fedt stegt.
En anden aften spiste jeg en engelsk bøf i Hansens familiehave – bøffen var god.
Ellers klarer jeg fint kosten. Og har indtil nu pænt vasket op efter hver gang jeg har spist.
Nu vil jeg have de tre frakker af mine der hænger herinde på knagerne sendt hen til en eller anden rensning. Den jeg går med er meget snavset. De vejer næsten 6 kg. de tre frakker.
-Jeg regner med – at jeg kan male de 80 plader – på en uge – og så lader jeg dem brænde – inden jeg går videre – for at se, om det er helt galt. Og så tager jeg jo hjem de 4 dage brændingen varer. Jeg ved jo ikke, hvor svært det er endnu. Jeg kommer måske til at stå og vente – bare på at få de 20 øverste plader skåret til. –
Ja, ja, nu har jeg fået de tre ”legender” limet de ser ikke så fremragende ud. Den første,
Louisianas, er den bedste. ”Sandhedens vej” den næstbedste. Men nogen store må jeg vel have – for at dupere rakket – bare jeg dog kunne male et par nye. Med Fujama foroven!. Det bliver spændende – når skønheden dukker frem af disen. Som da vi så Matterhorn stige frem og jeg så Kanycheujung. Foråret herhjemme – har jeg endnu ikke set meget til. – Og det skulle ellers, være ved at være på sit højdepunkt. Jeg har lige anet det, den aften jeg gik ned til Hansens have . – I nogle dage har det været sol – og der bliver så varmt i atelieret, at man dårligt kan være der.
Jeg har så sat mig ud på trappen – op til atelieret – og leret den lidt. Figurerne ligger til tørre på det hvide gelænder.
Jeg købte en bøf i Lørdags – den var så stor, så jeg også har bøf i dag – og med kanariske kartofler, der kan skrabes.
Jeres kulinariske Indtagelser – lyder dejlige. Er I ikke glade for at være så langt borte? Og når I kan finde posthuset efter et kort, kan I ikke blive væk i Tokyos myretue – og det er jo altid det man har hørt – med de gader uden navne. – Men jeg ville nu nok have været med i den sake-skål!
Nå – jeg har fået de lister – og spist et stykke af bøffen med 2 spejlæg. – Klokken er nu et kvart over et – jeg går ned med brevet nu til posthuset, ganske vist når det ikke maskinen i eftermiddag – og et brev er vist 1. dag længere om at nå Tokyo – end omvendt - hvor det vinder 1. dag –
Kys kys elskeder – og se noget fint – og Else må male lidt hver dag. Hør om det rispapir. Og Kari studere japanske potter – kys kys
Jeres
Henning