Menu

Else Alfelt og Carl-Henning Pedersens arkiv

1946-09-20

Afsender

Else Alfelt

Dokumentindhold

Else skriver til Henning, Kari og Vipse om sit ophold i Marsliden, hvor hun bor i et stort hus sam-men med to malere og en forfatter. Opholdet er meget billigt, og hun kan derfor blive der en tid endnu. Hun fortæller, at hun har solgt en akvarel til maleren Voxsendal (sandsynligvis Volter Voxendal) og fået en kultegning i fødselsdagsgave, samt et prosadigt af forfatteren i huset. Hun beskriver sin gode arbejdsplads i en stor skolestue med meget lys og store borde, og den anstren-gende tur for at få sine materialer transporteret over moser og skov til Marsliden.
Hun planlægger at blive der til begyndelsen af oktober, derefter besøge Rikke, og forventer først at komme hjem midt i måneden. Else beskriver den smukke natur omkring sig og fortæller om et særligt syn, hvor hun så sit grønne månebillede spejlet i søen.

Transskription

(Marsliden) d. 20/9 - 46

Kære Henningdreng og min Kariunge
og min Vipsetøs /

Jeg har det saa dejligt nu / Jeg er flyttet til Marsliden, til et stort Hus der bor 2 Malere og en Forfat-ter el. Digter vil jeg snarere sige - Jeg skal kun betale 1 Kr pr. Døgn - Maden deler vi alle saa det er saa billigt at jeg har Raad at stande en Stund endnu / Til den ene Maler Voxsendal solgte jeg en Akvarel for 50 Kr / Jeg havde en fin Fødselsdag paa Saxnæsgaarden, fik mange Hilsener fra Gæster som havet været det / Bl. andet af et ungt Par ”Forargelsens Hus” / af Voxsendal fik jeg 1 Kulteg-ning - Han er ogsaa skør med Fjelltoppene saa jeg faar Fjäll med hjem / af ham der skriver faar jeg et smukt Prosadigt, ”Lars Ringer” meget fint i Rytmen / Jeg maler dejligt i en kolosal stor Skolestue, med dejligt Lys og masser af store Borde / men sikken et Slæb med at faa Tingene herover / vi følte os som Pramdragerne, da vi drog af sted med alle mine tunge Krydsfinerer over 8 Myr (Moser) jeg havde Strømper og Støvler af og sank dybt ned, det tog fra Kl. var 12-4 1/4 at faa det over Skoven og Myren, hvor vi saa maatte tænde Baal for at tilkalde Baaden fra Marsliden / Men nu er jeg her altsaa og arbejder for fuld Kraft – blir her antagelig til 4-5 Oktober da jeg skal til Fødselsdag paa Saxnæsgaarden, saa regner jeg med c. 8 Dage hos Rikke, saa før midten i Oktober har I mig sikkert ikke igen /
Her er Efteraar det regner i en Uendelighed, men Blaabærrisene blir røde paa Bjergene og Mars-fjället har faa hvid Hat paa, og det store sorte Borgafjäl er sneklædt /
I Gaar saa jeg mit grønne Maanebillede fuldstændig som Spejlbillede i Søen, Farverne og Slottet det hele /
Nu maa I fortælle mig om hvad I laver / Og tak allesammen for Hilsen til min Fødselsdag, jeg har Tegningerne paa Væggen, send mig et Billede af mine Unger, jeg vil have det at se paa,
Nu mange kærlige Hilsener
Jeres Else /og Kys

Fakta

PDF
Brev
Sverige, Marsliden
Danmark, København
Volter Voxendal

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, arkiv M1

Sverige, Marsliden