Else Alfelt and Carl-Henning Pedersen's archive
1952-05-05
Sender
Else Alfelt
Recipient
Carl-Henning Pedersen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Den 5 maj
(På Lysebu) tilføjet med CHP’s skrift
Kære Henning / Nu er jeg glad det var dejligt at få Brev, det elsker vi jo her i Huset / Mine Unger er rejst op til Lasse, og kommer ikke hjem før Onsdag Eftm. Kari har fået fri fra Skole, i Dag Mandag som kun var halv Skoledag og i Morgen Tirsdag / Onsdag var Skolefridag / Jeg er glad for at have dem på ”Græs” / Kari sagde nu også da vi sendte Brevet til dig, åh det er synd for ham / men vi går jo og snakker om dig, og så synes vi godt du kunne snakke lidt med os – i Breve –
Og der er jo meget stor forskel på dig og andre – vi holder jo mere af dig end af Pengene –
Nu skal jeg ud og male / jeg har købt 3 nye Pensler og 2 store Tuber hurtigtørrende hvidt – (og i Nat var jeg på Jagt efter fransk Terpentin altså i Drømme -)
Jeg skulde hilse dig, og love at fortælle dig lidt om vores Samvær hos Kresten Krestensen / Det var en hyggelig Frokost hvor vi talte om den Udstl. – han vil afholde til Eftåret på Charlottenborg – Sept / og ellers talte vi om Udstl. og Malere, men jeg tror ikke på nogen Samling med Bille – han taler stadig om Programkunst, så snart nogen siger vi har noget fælles – jeg er tilhænger af at blande Kortene, siger han – dette også med henblik på Charlottenborg – hvor Kresten Krestensen han tænker os ophængt samlet, som en fortsættende Periode i dansk Kunst, efter Weie og Giersing / Schwartz og Schulz er meget intreserede, de vil benytte lejligheden til at til at ramme ud efter Swane – for den manglende Periode på Statens Musæum – os - Bortset fra alt dette vil det blive en dejlig Udstilling, for han har hovedværker af Weie, Giersing og Søndergård – Jeg så et smukt Billede af Lergård derude –
Jeg skal hilse dig også fra Bille, Fru Johansen og Egill Agnete / Egill var der ikke / Aftenen her i Byen var i Går meget smuk – den brændte Bål i Mindesmærket ved Helligåndskirken og der stod en Fakkelvagt, mens Tårnet spillede – Hele Husrader og Torve, var beherskede af et gyldent, mildt lys – i Rader stod de tændte lys i Vinduerne – herude i Istedgade, var det som hvert Hus var en brændende Enhed –
Der er mange der husker endnu – Jeg var oppe på Rundetårn og så ud over den guldglitrende By – I skålene over det Kongelige Theater var også Blus /
Så er der regnskabet / lige efter du sendte Penge, sendte Arkitekt Mogensen 50 Kr. / Nu til den første har Møller Mikkelsen (50 Kr) sendt og Andreasen (25) / Denne Buch sender intet / Også den søde Fru Lomborg der betalte 120 Kr –
Jeg har købt tøj – til en ny Sommerkjole til Kari /
Skriv nu til mig om hvordan din Udstilling ser ud /
Så snart jeg har sendt dette af begynder jeg jo at vente på Brev fra dig – her er så stille når man er helt alene /
Nu mange kærlige Hilsener
Jeg længes snart efter Kys
Og sender til dig Kys
Din Else -
Billes Billeder er pæne – uden Farve – det pæneste er meget æstetisk – måske er det godt – jeg skal se noget mere på dem –
Facts
PDFDansk
Harald Giersing
Egill Jacobsen
Elise Johansen
Kresten Krestensen
Niels Lergaard
Leo Swane
Jens Søndergaard
Agnete Therkildsen
Edvard Weie
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Arkiv M1


