Else Alfelt and Carl-Henning Pedersen's archive
1967-02-12
Sender
Erik Andreasen
Recipient
Carl-Henning Pedersen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære C-H
Det bliver spændende at se en udstilling i Stockholm! Nu kommer de jo og henter billederne og der bliver et par kedelige bare områder på væggene som måske kunne erstattes a et par billeder, som jeg kunne låne fra dig. De fleste af de udlånte billeder har størrelsen 100 gange 130 el. ca. 120 gange 100, hvortil kommer det store 177 gange 98.
Selvfølgelig vil jeg blive meget glad for hvis du ville overlade mig nogle i udlånsperioden. ”Dan-mark” vil da tage dem med ud på tirsdag.
Du ved sikkert at V. Groschwitz [Gustave von Groschwitz] og Charlotte Weidler var her under din bortrejse. Direktør Feigenberg var meget elskværdig og åbnede det Nye Teater for os en formid-dag ligesom han hejste fortæppet ned. Det blev meget beundret, der blev taget farvefoto af det til et amerikansk blad (med din tilladelse, selvfølgelig). Og V. Groschwitz [Gustave von Groschwitz] ville have lånt det til Pittsburgh hvis det ”Nye Teater” ville af med det (hvad der jo ikke kan lade sig gøre). De valgte det skønne ”Grønne” store billede i foyeren til Pittsburgh, hvilket, i mine øjne var et udmærket valg.
Mange hilsner
Erik
Ses vi i Stockholm?


